Bliv en del af et nyt energisk hold i Gribskov Kommunes Familierådgivning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Familierådgivningen i Gribskov Kommune har sat et nyt hold med masser af energi, ildsjæle og fokus på barnet, den unge og familien. Vil du være med?
Familierådgivningen
Familierådgivningen er organiseret i fire teams. Vores Dagvagt, der tager imod alle underretninger og henvendelser. Vores Socialteam, der arbejder med socialt udsatte børn og unge med særlige behov. Vores Anbringelsesteam, hvor alle anbragte børn og unge er samlet. Vores Specialteam, der arbejder med handicapkompenserende indsatser til børn og unge med funktionsnedsættelser. Afdelingen er organiseret med en fælles leder og tre koordinatorer.
Familierådgivningen i Gribskov Kommune har sat et nyt hold med store ambitioner for at skabe en god arbejdsplads med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø. Der er igangsat flere initiativer i den forbindelse, bl.a. opnormering af området, og så har vi indført fagsystemet DUBU, som skal understøtte os i strukturen og sagsflowet i opgaverne. Vi er et hold med masser af energi, som er i gang med at sætte gode arbejdsprocesser i gang med fokus på inddragelse af barnet, den unge og familien.

Vi har 1. januar 2024 implementeret barnets lov og er godt i gang med den nye lovgivning og har løbende fokus på at arbejde endnu tættere på børnene, de unge og deres familier. Og endelig er vi en afdeling, der også vil fokusere på det gode arbejdsmiljø, gode kollegafællesskaber og et godt arbejdsfællesskab om opgaven.

I Gribskov Kommune arbejder vi på tværs af afdelinger og centre, fordi vi ønsker at møde borgeren med en tæt koordineret indsats. Du vil derfor opleve, at du skal arbejde sammen med mange samarbejdspartnere, og at du vil kunne få lov til at "tænke ud af boksen" i f.t. at skabe gode lokale løsninger for vores børn og unge. Vi arbejder efter Signs of Safety, og vi er i gang med at blive skarpe på anvendelsen af ICS samt koblingen af de to tilgange.Det her skal du arbejde med

  • Børn og unge i alderen 0-18 år og deres forældre/samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af afdækninger og børnefaglige undersøgelser efter Barnets Lov
  • Etablering af og opfølgning på kompenserende indsatser
  • Udarbejdelse af handleplaner i henhold til bestemmelserne i Barnets Lov
  • Løbende at være i kontakt med børn, unge og deres familier med henblik på løbende inddragelse i overensstemmelse med Barnets Lov
  • Netværksmobilisering, herunder brobygning til lokale fællesskaber f.eks. frivillige
  • Koordinere det tværfaglige samarbejde på tværs af lovgivninger og fagligheder, f.eks. daginstitutioner, skoler, psykologer, familiekonsulenter, beskæftigelsesrådgivere
  • Tæt håndholdt opfølgning på barnets/den unges sag, så der sikres progression og flow i barnets/den unges forløb
  • Indsatstrappen, Signs of safety, ICS og fagsystemet DUBU
  • Mange eksterne møder med borgere og samarbejdspartnere, hvor det er vigtigt, at du har kørekort. Du vil have mulighed for at booke en bil på arbejdspladsen
  • Koordinering af sager på tværs af velfærdsområderne.
  • Tæt samarbejde med HKY-kollegaerne (Handicapkompenserende ydelser), som er en del af teamet, og som sidder med tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse.
Der er fokus på lovmedholdelighed, systematik og kvalitet i sagsbehandlingen og på at udvikle en praksis, der sikrer det bedst mulige flow for barnets/den unges vej mod et selvstændigt voksenliv.Vi tilbyder
  • en arbejdsplads, som du kan få mulighed for at forme i et fællesskab med dine kollegaer og ledelsen
  • en arbejdsplads med en flad struktur, hvor der i høj grad er mulighed for medindflydelse både i det daglige arbejde samt i forhold til de afgørelser, vi træffer
  • et udfordrende, spændende og resultatorienteret arbejdsområde med alsidige opgaver
  • tværfaglig og monofaglig sparring med kompetente kollegaer med fokus på bl.a. kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen
  • tæt tværfagligt samarbejde med samarbejdspartnere
  • en tillidsbaseret arbejdsplads med store ambitioner for gode faglige løsninger, herunder mulighed for at præge måden, som vi arbejder på
  • et stærkt socialt fællesskab med godt humør og plads til den enkelte
  • supervision sammen med kollegaer i Specialteamet med ekstern supervisor
  • fleksibel arbejdstid, hvilket bl.a. vil sige, at der er gode muligheder for planlægning af hjemmearbejdsdage, når driften kalder på dette
  • mulighed for mentorstøtte, hvis du er nyuddannet
Vi forestiller os, at du
  • er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant baggrund
  • har interesse for og gerne erfaring fra det specialiserede børneområde
  • har erfaring fra andre fagområder, som du med fordel kan tænke ind i området
  • ser barnet/den unge, familien og netværket, som den vigtigste samarbejdspartner
  • har lyst til at arbejde sammen med en bred vifte af fagligheder
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret og anvende faglige metoder og tilgange eller er indstillet på at lære det
Organisering
Familierådgivningen er organiseret under Center for Sociale Indsatser. Vi er organiseret som en afdeling med myndighedssagsbehandling. I samme Center er bl.a. PPR, Familieindsatsen og Sundhedsplejen organiseret. Vi arbejder på tværs af afdelinger i kommunen, bl.a. med vores fremskudte forebyggelsesteam med socialrådgivere ude på skolerne, uddannelsesvejledere, kontaktpersoner, gadeplan og beskæftigelsesrådgivere.

Om arbejdsstedet
Vi lægger vægt på en hverdag præget af kollegial opmærksomhed, ordentlighed, godt humør og engagement. Du bliver en del af en afdeling, som er undervejs fagligt, og som består af både erfarne og mindre erfarne kollegaer. Du får gode muligheder for selv at planlægge din arbejdsdag, og kan du lide at arbejde tværfagligt, er Gribskov Kommunes Familierådgivning et godt valg. Vi arbejder i en teamstruktur med høj grad af teamansvar.

Vi har til huse i en helt ny administrationsbygning tæt på Helsinge Station, handelsbyen og en smuk natur.Forventninger
  • du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant uddannelse
  • du ansættes efter gældende overenskomst på området (DS eller HK).
Det praktiske
Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte leder Christina Hoegh Wollesen på telefon 72 49 64 45 eller faglig koordinator Susanne Hjelgaard Jensen på telefon 72 49 61 65.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat senest den 1. oktober 2024.

Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.Ansøgningsfrist og samtaler
Vi holder 1. samtale den 26. august 2024 og 2. samtale den 27. august. 2024

Der er ansøgningsfrist den 19. august 2024.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 19. august 2024


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=36d39b43)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gribskov Kommune, Østergade, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087815

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet