Erfarne byplanlæggere søges til at præge udviklingen i Gribskov Kommune

dato

Mellem kyst, natur og levende lokalsamfund ligger VORES Gribskov.
I Gribskov Kommune har vi store ambitioner for den fysiske udvikling. Vi vil skabe attraktive byer og lokalsamfund, beskytte vores perler, styrke turismen og naturbeskyttelsen, have en tættere dialog med borgere og gøre det lettere for ildsjæle, foreninger og virksomheder at realisere gode idéer. Byrådet ønsker at sikre investeringer og håndtering af det voksende antal plansager i Gribskov Kommune. Det kræver dygtige planlæggere, der kan omsætte ambitioner til konkrete løsninger.

Derfor søger vi to erfarne byplanlæggere, som vil være med til at præge udviklingen af VORES Gribskov.

Vi er en kommune med omkring 40.000 indbyggere og et ønske om at blive flere. Med vores hovedbyer: Helsinge, Græsted og Gilleleje samt Nordkysten, Nationalpark Kongernes Nordsjælland og en lang række aktive lokalsamfund rummer kommunen et unikt potentiale, hvor vi arbejder med at skabe attraktive steder at bo, leve, besøge og drive virksomhed.

Det er vigtigt for os, at du

  • har mindst 3-5 års erfaring med fysisk planlægning og et solidt kendskab til planloven
  • har en relevant faglig baggrund, fx som arkitekt, landskabsarkitekt, ingeniør, landinspektør eller geograf
  • kan drive planprocesser sikkert gennem både faglige, politiske og administrative beslutningsgange
  • arbejder struktureret, løsningsorienteret og trives med både selvstændige opgaver og tværfagligt samarbejde
  • formidler komplekse problemstillinger klart og præcist på skrift og i dialog med andre
  • viser engagement i forhold til det kollegiale fællesskab
Vi tror på, at forskellige faglige profiler gør os stærkere. Derfor sætter vi pris på at alle har egne kompetencer og interesser, som kan udfordre og supplere vores fælles faglighed.

Vi ønsker at styrke teamets kompetencer på emner om arkitektoniske kvalitet, miljøvurdering og håber at du er god til, eller har mod på processer omkring borgerinddragelse.

Vi glæder os til at se, hvordan netop du kan bidrage til teamets videre udvikling.

Der venter dig spændende opgaver – hvis vi selv skal sige det
Hovedvægten af dit arbejde vil være lokal- og kommuneplanlægning, men opgaverne spænder bredt, og du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Gribskov Kommune.

Som byplanlægger bliver du en del af arbejdet med at omsætte byrådets ambitioner til konkrete løsninger. Du kommer til at arbejde med både de strategiske perspektiver og de konkrete planer, i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af fagområder, politikere, borgere, virksomheder og andre lokale aktører.

I Gribskov Kommune er planlæggeren ligeledes tovholder for miljøvurderingsprocessen for de enkelte planer, dette er derfor også et vigtigt element i jobbet som planlægger hos os.

I øjeblikket har vi gang i en masse spændende projekter og alt efter dit erfaringsniveau og interesser kunne dine opgaver bl.a. omfatte
  • lokalplanlægning med fokus på boligudvikling og levende bymidter
  • lokalplanlægning med fokus på at skabe rammerne for attraktive overnatningsfaciliteter og nye oplevelser i kommunen.
  • lokalplanlægning der bidrager til den grønne omstilling
  • Både transformations- og bar-marksprojekter med særligt fokus på inddragelse af naturen, landskabet og vandet i skabelse af området.
  • Lokalplanlægning med fokus på bevaring eller proces med fokus på generel styrkelse af arkitektonisk kvalitet i planlægningen.
  • Planstrategi og kommuneplanlægning med fokus på bæredygtig byudvikling, understøttelse af turisme og bosætning, samt grøn omstilling.

Da vi er fagligt ambitiøse, prioriterer vi tid til at deltage i netværksmøder, konferencer mm., som er relevante for de opgaver vi aktuelt sidder med og det erfaringsniveau vi hver især kommer med.

Bliv en del af VORES Gribskov
Vi tilbyder spændende og meningsfulde opgaver, et stærkt kollegialt fællesskab og en organisation, der prioriterer trivsel, faglig udvikling og en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Vi er i Team Plan, GIS og Erhverv stolte af vores faglighed, hvor vi snart er 14 kollegaer fordelt på tre grupper, hvor vi godt nok er meget forskellige, men hvor vi rigtig gerne vil hinanden og drømmer om at kombinere vores fagligheder på nye og spændende måder. Vi sidder sammen i et stort og åbent kontorlandskab på Rådhuset i Helsinge.

Dagligdagen er præget af et højt aktivitetsniveau – opgaverne er udfordrende, arbejdsklimaet sjovt og uformelt og kollegerne er engagerede. Vi har frihed under ansvar, plads til forskellighed og en åbenhed for bidrag med nye initiativer og tiltag.

I Center for Byudvikling og Kultur (CBK) står vi spidsen for byudviklingsprojekter, kommune- og lokalplanlægning, kultur og fritid, samt en bred portefølje af ejendomsopgaver. Vi arbejder med helhedsorienterede løsninger, der sætter borgeren i centrum og skaber synergi mellem byudvikling, erhverv og kultur.
Vi tilbyder flextid, og du vil derfor have frihed under ansvar til at planlægge din arbejdstid. Som udgangspunkt er vi fysisk til stede i tidsrummet kl. 9-14, med mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen, som primært er fredag.

Det praktiske
Er du interesseret i at høre mere eller har du spørgsmål, så lad os tale med hinanden. Teamleder for Plan, GIS og Erhverv Jakob Poulsen vil med glæde tage en snak med dig på telefon 72 49 72 69 og kommer du ikke igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Løn efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1. november 2026 eller snarest muligt

Arbejdspladsen er på rådhuset i Helsinge

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning og cv senest den 13. september 2026.

Samtaler vil være i uge 38 og evt. 2. samtale i 39.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Byudvikling og Kultur, Rådhusvej, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1f26a7c0-5032-4a2c-830c-0da25660e207

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet