En 31-årig mand fra Helsinge blev klokken 23.30 anholdt for at skabe uro og uorden ved en adresse på Nordgrundvej. Under anholdelsen blev manden sigtet for fornærmelig tale mod en polititjenestemand.
Efter anholdelsen blev den 31-årige taget med i detentionen, hvor han rev det tæppe, han havde fået udleveret, i stykker. Dette resulterede i en yderligere sigtelse for hærværk.
Manden blev løsladt igen senere på natten.