Aftenvagt som social- og sundhedshjælper i Græsted med fokus på faglighed og arbejdsglæde

dato

Social- og sundhedshjælpere i aftenvagt til Helhedsplejen – Distrikt Midt, Græsted

Vil du være med til at gøre en forskel og skabe en værdifuld hverdag for Gribskov kommunes borgerne? Og har du lyst til at arbejde i en organisation, der vægter faglighed, arbejdsglæde og fleksibilitet?

Så glæder vi os rigtig meget til at høre fra lige netop dig!

Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og dit talent for plejeopgaver, både på jobbet og gennem intern og ekstern kompetenceudvikling. Du får gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen, og engagerede kollegaer som er parate til at give dig sparring og hjælpe dig på vej i dit nye job.

Du vil opleve, at vi vægter et godt arbejdsmiljø og et stærkt tværfagligt samarbejde, fordi vi tror på, at det giver engagerede medarbejdere og de bedste resultater for borgerne.

Vi mangler dig, der:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Brænder for at give borgere i eget hjem en god og værdig pleje
  • Har lyst til at indgå i et konstruktivt samarbejde med dine kollegaer
  • Kan arbejde selvstændigt og tager initiativ til at udvikle fagligheden i praksis
  • Har nemt ved at danne overblik og trives i en til tider travl hverdag
  • Er en god sparringspartner for dine kollegaer
  • Har en positiv tilgang og let til smil

Det praktiske
Har du lyst til at høre mere er du er altid velkommen til at kontakte distriktsleder Laila Ringsmose, Græsted (MIDT), telefon 72 49 61 39.

Vi søger kollegaer til faste udekørende stillinger i aftenvagt på 37 timer pr. uge. Der vil være aftenvagt onsdag + torsdag samt hver 2. weekend (fredag - søndag). De resterende 9 timer om ugen kan enten være aftenvagt eller dagvagt.

Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger,
6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Tiltrædelse 1. marts 2025, eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer.

Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort samt at du kan formulere dig mundtligt og skriftligt på et niveau svarende til minimum 9. klasses dansk.

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest og at det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 19. januar 2025

Vi forventer at afholde samtaler i uge 4-5.

Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gribskov Helhedspleje, Østergade, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/af14a7a1-a734-484a-97c9-df3ef143be54

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet