BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi skal bruge dygtige social- og sundhedsassistenter til aften- og nattevagt til vores nye dejlige friplejehjem Helene Marie i Helsinge.
Vi er klar til at byde 90 nye beboere velkommen på Helene Marie fra den 1. februar 2024.
Da indflytning af nye beboere vil ske løbende, vil ansættelse af personale også ske i takt med at beboerne flytter ind.
Det betyder at vi ansætter medarbejdere fra den 1. februar 2024 og løbende og i takt med at der flytter flere og flere beboere ind.
Hvis ansættelse tilbydes, aftales det således, om man er ansat fra den 1. februar eller først pr. en senere dato.
Vi står solidt på arbejdsgange, instrukser og politikker fra Mariehjemmene, men som social- og sundhedsassistent skal du selvfølgelig være med til at sætte dit præg. Helene Marie skal skabes af de medarbejdere, som kommer til arbejde her.
Du er social- og sundhedsassistent og har en relevant erfaring med dig. Du er stolt af din uddannelse og du trives med at byde ind med din faglighed. Du deler gerne din viden med kollegaer og for dig er kompetenceudvikling af den samlede personalegruppe helt naturlig. Du har blik for, at fagligheden og plejen af beboerne højnes, når du som social- og sundhedsassistent er tæt på beboerne. Du trives ude blandt beboerne og går gerne forrest.
Du er god til at skabe relationer til andre og interaktionen med andre mennesker giver dig energi. Du trives i en organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling og hvor beboernes trivsel er dit pejlemærke.
Helene Marie er et friplejehjem og vi modtager beboere fra hele landet.
Helene Marie er en del af Fonden Mariehjemmene og har sin egen bestyrelse. Alle Mariehjem har stærke værdier, som er grundlaget for alt vi laver. Vi skaber hjem og for os er det vigtigt, at beboerne kan leve det liv som de ønsker.
Social- og sundhedsassistenter har ansvar for:
- En individuel og helhedsorienteret omsorg og pleje på baggrund af beboers værdier og behov. Beboer mødes altid med den rehabiliterende tilgang.
- Høj faglighed og et løbende fokus på faglig udvikling.
- At sikre nødvendig dokumentation. Helhedsvurdering udarbejdes på baggrund af skabelon og beboers helbredsoplysninger og ønsker, samt de 12 sygeplejefaglige problemområder.
- At sikre at Helene Marie lever op til alle standarder for sundhedsfaglig dokumentation og er medansvarlig for det høje faglige niveau i teamet.
- Være behjælpelig med opfølgning på handleplaner hvor kollega har brug for støtte eller en sygeplejefaglig vurdering.
- At sikre en god og kærlig palliativ pleje og en værdig afslutning på livet.
- Kommunikation med praktiserende læge, speciallæger og hospitaler.
- Være med til løbende at sikre arbejdsgange og forebygge fejl.
- At beboerne lever et værdigt og godt ældreliv efter deres eget ønske.
- At understøtte fokus på aktiviteter og et ældreliv fuld af glæde og oplevelser.
- At arbejde loyalt efter Magdalene Maries godkendte vision, værdier og mål.
Plejeteamet i den enkelte bogruppe arbejder tæt sammen og sørger for at alle bringer deres faglighed og kompetencer i spil. Sammen udvikler vi vores faglighed og vi har hele tiden fokus på teamets kompetenceudvikling.
Som medarbejdere på friplejehjemmet Helene Marie er vi alle ansvarlige for at skabe et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor vi hver især har en vigtig plads og hvor alle byder ind med det som de kan. Arbejdsglæde er for os ikke noget som ledelsen skaber, men noget vi skaber i fællesskab. Det betyder, at vi er ordentlige overfor hinanden, vi støtter hinanden og sætter trivsel for medarbejderne højt.
Stillingen som social- og sundhedsassistent i aftenvagt er på 28 t./uge i et 5/2 rul. Ansvarshavende nattevagt er på 28 t./uge og rullet aftales. Lønindplacering jf. relevant fagforbund.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos administrativ koordinator Christina Bülow på tlf. 6166 4809/e-mail: chri@mariehjem.dk
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen sendes til administrativ koordinator Christina Bülow på chri@mariehjem.dk så den er modtaget senest fredag d. 3. november 2023, kl. 12.00.
Du bedes skrive i emnefeltet hvilken stilling du søger.
Samtaler forventes afholdt i uge 46 i Ballerup.
Plejehjemmet Helene Marie er tilknyttet Mariehjemmene i et udviklende fællesskab. Mariehjemmene er en dansk, uafhængig, nonprofitorganisation, som har 65 års erfaring med etablering, udvikling og drift af plejehjem og sociale tilbud. I dag er Mariehjemmene paraplyorganisation for 12 sociale botilbud og 8 plejehjem for ældre. Helene Marie bliver således det 9. plejehjem i Mariehjemmene. (www.mariehjem.dk)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Fonden Mariehjemmene, Lautrupvang, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916076