Bedrageriforsøg i Helsingør
En 80-årig kvinde på Sabroesvej blev udsat for bedrageri mandag mellem kl. 15.30 og 15.45.
Hun blev franarret sit dankort af en kvinde, der påstod at være fra Nordea og informerede om, at der var blevet trukket et større beløb fra hendes konto i en elektronikforretning.
En mand fra Nordea skulle angiveligt hente hendes dankort, hvilket hun overdrog til ham, da han ankom til hendes adresse.
Kl. 16.04 og 16.19 blev der hævet henholdsvis et større og et mindre beløb fra hendes konto.
Bilbrand i Helsingør
Mandag aften opstod der brand i en bil parkeret i Ponydalen. Anmeldelsen blev modtaget kl. 20.45, og politi og brandvæsen ankom hurtigt til stedet. Årsagen til branden er endnu ikke fastslået.
Blotter i Hillerød
En 16-årig ung kvinde fra Helsinge anmeldte kl. 23.48, at en mand havde onaneret foran hende i toget ved Hillerød Station.
Manden beskrives som dansk, 50-55 år, 180-185 cm høj, almindelig bygning, lys i huden med kort hår, iført grøn trøje, brune bukser, militærkasket og solbriller.