Beskæftigelsesrådgivere til Ungeindsatsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for unge? Og deres fremtid i job og uddannelse.
Vi hjælper alle unge, der endnu ikke er i gang med en uddannelse eller et job, eller unge, der på grund af personlige eller sociale årsager har brug for støtte fra kommunen - også støtte til at fastholde en uddannelse eller et job.


Ungeindsatsen arbejder med at koordinere den unges vej på tværs af lovgivninger og fagområder.

Vil du være med?
Vi søger pr. 1. marts 2024 2 Beskæftigelsesrådgivere til Ungeindsatsen i Gribskov Kommune.

Som beskæftigelsesrådgiver kommer du til at arbejde med etablering af uddannelses- og beskæftigelsesfremmende aktiviteter i henhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats til unge i udsatte positioner, som har særlige behov, og som ikke har fået fodfæste i uddannelse eller på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at vi arbejder på tværs af fagområder om indsatser, som kan støtte den unge i at opnå de mål, der ved fælles hjælp sættes i den unges uddannelsesplan.

Du bliver en del af Team Uddannelses- og Socialindsats, som er et tværfagligt team bestående af 6 myndighedssagsbehandler, 3 undervisere på vores ungeforløb ”Next Step”, 3 støtte- og kontaktpersoner og 1 fagkoordinator. Alle i teamet arbejder tæt sammen omkring de unge med både Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om social service, på både myndighed og udfører niveau.

Dine arbejdsopgaver

  • Unge i alderen 18-29 år på uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse.
  • Iværksættelse af uddannelses- og beskæftigelsesrettede aktiviteter, f.eks. praktikker, vores ungeforløb Next Step og mentorstøtte
  • Indstilling til rehabiliteringsteamet om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
  • Visitationssamtaler for nye uddannelseshjælpsmodtagere
  • Give uddannelsespålæg, vurdere rådighed og sanktionere i henhold til gældende lovgivning om ret og pligt
  • Koordinere det tværfaglige samarbejde på tværs af lovgivninger og fagligheder, f.eks. kontaktpersoner, uddannelsesvejledere, virksomhedskonsulenter, mentorer, anden aktør og efterværnsrådgivere
  • Tæt håndholdt opfølgning på den unges plan, så der sikres progression og flow i den unges forløb
  • Bidrage til den unges uddannelsesplan sammen med andre fagligheder, herunder ungeguidefunktion i henhold til Lov om kommunal indsats til unge under 25 år
  • At anvende og sikre overblik over din sagsstamme via dashboards
  • Tværfagligt samarbejde med forskellige fagprofessionelle, herunder et særligt tæt samarbejde med Job og Virksomhedsservice.

Din profil
Vi søger en kollega, som:
  • Har et grundigt kendskab til beskæftigelsesindsatsen. Der vil blive lagt vægt på, at du har erfaring med sagsbehandling indenfor målgrupper med komplekse udfordringer
  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har erfaring fra andre fagområder, som du med fordel kan tænke ind i den unges vej mod uddannelse/beskæftigelse
  • Ser den unge, familien og netværket som de vigtigste samarbejdspartnere
  • Tror på at uddannelse og beskæftigelse er vigtige fællesskaber, der skal understøtte den unges vej mod et selvstændigt voksenliv
  • Har lyst til at arbejde sammen med en bred vifte af fagligheder
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret og anvende faglige metoder og tilgange, eller er indstillet på at lære det
  • Har gode administrative evner og en systematisk og struktureret tilgang til sagsarbejdet
  • Er stærk i og kan lide at have myndighedsopgaver
  • Erfaring med at forelægge sager for rehabiliteringsteamet
  • Er indstillet på at arbejde i en afdeling med et højt ambitionsniveau, hvor der forventes synlige resultater af din indsats
  • Er humørfyldt og ønsker at bidrage til det gode samarbejde i afdelingen
  • Kan trives i en uforudsigelig og travl hverdag.

Vi tilbyder
  • At blive en del af et team på 12 inklusiv dig selv og 1 fagkoordinator
  • En arbejdsplads med en flad struktur, hvor der i høj grad er mulighed for medindflydelse i det daglige arbejde
  • Et udfordrende, spændende og resultatorienteret arbejdsområde med alsidige opgaver
  • Tværfaglig og monofaglig sparringsgruppe med kompetente kollegaer med fokus på bl.a. kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen
  • Tæt tværfagligt samarbejde og sparring med afdelingens øvrige ansatte og andre samarbejdspartnere
  • Løbende gruppesupervision med ekstern supervisor
  • En tillidsbaseret arbejdsplads med store ambitioner for gode faglige løsninger, herunder mulighed for at præge måden, som vi arbejder på
  • Et stærkt socialt fællesskab med godt humør og plads til den enkelte.

Om arbejdsstedet
Vi lægger vægt på en hverdag præget af kollegial opmærksomhed, godt humør og engagement. Du bliver en del af en afdeling med engagerede og udviklingsorienterede kollegaer. Du får gode muligheder for selv at planlægge din arbejdsdag, og kan du lide at arbejde tværfagligt, er Gribskov Kommunes Ungeindsats et godt valg.

Vi arbejder i en teamstruktur med en høj grad af teamansvar. Vi er en arbejdsplads med udviklingsmuligheder, blandt andet har vi løbende blik på behov for faglig og personlig udvikling i relation til vores opgaveportefølje.

Der er fokus på lovmedholdelighed, systematik og kvalitet i sagsbehandlingen og på at udvikle en praksis, der sikrer det bedste flow i den unges sag på vej mod uddannelse/beskæftigelse og et selvstændigt voksenliv. Derudover arbejder vi i Ungeindsatsen på at etablere en fælles tilgang baseret på LØFT, hvor vi arbejder på at have fokus på de ressourcer og potentialer, som vi tror på, at alle indeholder.

Ungeindsatsen
Ungeindsatsen i Gribskov Kommune organiseret under Center for Job og Unge (CJU). Vi er en tværfaglig, sammenhængende og forebyggende indsats, bestående af ungerådgivere, beskæftigelsesrådgivere, voksenrådgivere, kontaktpersoner, psykologer, mentorer, uddannelsesvejledere, virksomhedskonsulenter og SSP.

Alle medvirker til, at unge under 30 år får støtte til at komme i gang med en uddannelse eller komme i job. Ungeindsatsen tager udgangspunkt i Lov om Kommunal Ungeindsats og indebærer, at samarbejdet omkring unge 14-30-årige styrkes på tværs af Beskæftigelsesområdet, Uddannelsesvejledningen, Skoleområdet, Børn- og Familieområdet, Social- og Sundhedsområdet.

Afdelingen er organiseret med en fælles leder og tre koordinatorer.
I Ungeindsatsen arbejder vi med at møde den unge og den unges familie i øjenhøjde. Det betyder, at vi lægger en plan sammen med den unge, der skaber det bedste mulige flow i den unges forløb, og som understøtter den unge i at udvikle sig i retning af den unges drømme, ønsker og et selvstændigt voksenliv.

Center for Job og Unge er beliggende centralt i Helsinge tæt ved stationen, handelsbyen og en smuk natur.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist senest den 4. januar 2024 kl. 12:00. Vi forventer at samtalerne afholdes i uge 2.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Det praktiske
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Rikke Porting Høffding på telefon 72 49 88 30 eller fagkoordinator Kemal Secilmis på telefon 72 49 76 91 hvis du vil vide mere om jobbet eller om os.

Stillingerne er på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår aftales med afsæt i gældende DS eller HK-overenskomst og aftaler.
Forventet tiltrædelse er 1. marts 2024 eller hurtigst muligt.

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Job og Unge, Østergade, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944045

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet