Bliv børnehaveklasseleder og vær med til at forme børns skolestart i et stærkt pædagogisk fællesskab

dato

Vil du være med til at skabe den første, vigtige ramme om børns skoleliv – og være en central del af en stærk pædagogisk indsats i indskolingen?
Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en uddannet pædagog til vores nye børnehaveklasse, som har lyst til at indgå i et tæt, professionelt samarbejde om børns trivsel, læring og dannelse i skolestarten.

Et stærkt pædagogisk fællesskab i indskolingen
På Nordstjerneskolen arbejder vi målrettet med at skabe en tryg, struktureret og udviklende skolestart for alle børn.
Som børnehaveklasseleder bliver du en nøgleperson i indskolingen og en del af et tæt teamsamarbejde med lærere og pædagoger. Vi arbejder med co-teaching som en integreret del af praksis, hvor faglighed og pædagogik bringes aktivt i spil sammen i hverdagen.
Vi har fokus på leg, læring og deltagelsesmuligheder for alle børn – og vi arbejder systematisk med at skabe tydelige rammer, forudsigelighed og stærke relationer.
Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i, at børn lærer og udvikler sig gennem både fællesskab, deltagelse og differentierede aktiviteter, hvor natur, bevægelse og projekt-/scenariebaserede forløb indgår naturligt.

Hvad kan du forvente?
Du bliver en del af en moderne og nybygget skole i Helsinge med gode faciliteter og let adgang til natur og offentlig transport.
Vi har et stærkt fagligt og pædagogisk miljø med engagerede kolleger og en ledelse, der prioriterer udvikling, kvalitet og trivsel.
Vi arbejder systematisk med samarbejde på tværs af faggrupper og har en kultur, hvor pædagogik og didaktik udvikles i fællesskab.
Skolen rummer desuden både 10. klasse, modtagecenter og juniormesterlæreklasser, hvilket giver et mangfoldigt og dynamisk læringsmiljø.
Vi har internationalt udsyn gennem Erasmus-projekter og samarbejde med vores japanske venskabsby samt et tæt samarbejde med lokale idrætsforeninger.

Hvem er du?

  • Du er uddannet pædagog og har stærke kompetencer inden for arbejdet med 5–7-årige børn i en skolekontekst.
  • Du arbejder systematisk med relationsarbejde, deltagelsesmuligheder og tydelig klasse-/gruppeledelse i børnehaveklassen.
  • Du har blik for både det enkelte barns trivsel og fællesskabets betydning, og du kan skabe struktur, ro og genkendelighed i hverdagen.
  • Du trives i et tæt teamsamarbejde, hvor faglig sparring og fælles ansvar er en naturlig del af arbejdet.
  • Du har høje ambitioner for børns læring, udvikling og trivsel – og bidrager aktivt til det professionelle fællesskab.

Det praktiske
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rasmus Normann Faber-Scheuer på telefon 72 49 83 17 eller konstitueret skoleleder Mette Droob Olsen på telefon 72 49 82 45 for spørgsmål eller aftale om besøg.

Stillingen er på 37 timer.

Løn efter gældende overenskomst

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.

Tiltrædelse er 1. august 2026

Læs mere om os på Nordstjerneskolens hjemmeside og Facebook: Nordstjerneskolen Gribskov.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest tirsdag den 26. maj 2026.

Vi afholder samtaler den 28. maj 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordstjerneskolen, Boagervej, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/76b6f54b-057b-4b92-98ff-74db9f64baf2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet