Brænder du for at gøre en forskel i børns liv? Har du lyst til at blive en del af en skole, hvor fællesskab, faglighed og udvikling går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger to engagerede lærere til mellemtrinnet – og vi håber, du har lyst til at blive en del af vores stærke og varme fællesskab. Vi har særligt brug for kompetencer inden for matematik, musik, engelsk og håndværk & design, men vi er åbne for andre fagkombinationer. Fortæl os gerne, hvad du brænder for – så forsøger vi at bringe dine styrker bedst muligt i spil.
Et fællesskab med hjerte og ambitioner
På Nordstjerneskolen bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi både griner sammen og løfter i flok. Vi har en stærk kultur for samarbejde, videndeling og pædagogisk nytænkning, og vi tror på, at faglig udvikling og personlig dannelse går hånd i hånd. Vores hverdag er præget af nærvær, tydelighed og ro – både i mødet med eleverne og i samarbejdet med hinanden.
Vi arbejder projekt- og scenariebaseret og inddrager gerne vores naturskønne omgivelser i undervisningen. Vi lægger stor vægt på klassefællesskabet og på at møde eleverne med respekt og anerkendelse. Vores mål er, at alle børn oplever sig som en vigtig del af fællesskabet og bliver både fagligt udfordret og personligt støttet.
Hvad kan du forvente?
Du bliver en del af en moderne og nybygget skole midt i Helsinge – tæt på både natur og offentlig transport. Vi har et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og en ledelse, der prioriterer trivsel og udvikling. Som ny lærer får du tilknyttet en mentor, der hjælper dig godt i gang og ind i skolens fællesskab.
Vi er en skole med internationalt udsyn og deltager i Erasmus-projekter samt udveksler erfaringer med vores japanske venskabsby. Derudover samarbejder vi tæt med lokale idrætsforeninger og har en sportstalentlinje i udskolingen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet lærer og har lyst til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i et team. Du er god til at skabe relationer til børn og unge, og du trives i en hverdag, hvor du både skal være tydelig, nærværende og rolig. Du har en høj faglighed og arbejder med differentiering og klasseledelse, så alle elever får mulighed for at lykkes.
Det praktiske
Stillingen er på 37 timer, men vi er åbne for deltidsønsker.
Tiltrædelse er den 1. november 2025.
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingslederne Mikael H. Stougaard Nielsen (telefon 72 49 73 23) og Mads Rindom Donkin (telefon 72 49 92 77), hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge skolen.
Læs mere om os på Nordstjerneskolens hjemmeside og på Facebook: Nordstjerneskolen Gribskov.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er torsdag den 18. september 2025, og vi holder samtaler mandag den 22. september 2025
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordstjerneskolen, Boagervej, 3200 Helsinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/83211b39-a5b3-436b-8c14-ec8c251695e2