Din nye hverdag på Ahornparken
Du bliver en del af Team C, hvor der bor 11 skønne beboere i alderen 30-70 år. Beboerne er sjove, sociale, hyggelige, fjollede og fuld af gåpåmod. De fleste arbejder flere gange om ugen.
Du bliver en del af et selvadministrerende team, der vægter faglighed højt. Du får stor indflydelse på dit arbejdsliv og arbejdstiderne ligger i tidsrummet 6.45-23.00 arbejde hver 3. weekend. 1 lang vagt om ugen eller arbejde hver 2. weekend uden lange vagter. Du får en alsidig arbejdsdag med aktiviteter i og udenfor huset, film, musikarrangementer, madlavning og bagning i vores fællesrum, koloni og spontane ture ud af huset. Du får selvfølgelig også en opgave med at opdatere og ajourfører i vores dokumentationssystem.
Du vil opleve at få en nærværende og understøttende teamleder, der sidder fysisk på samme matrikel som dig og derfor er til stede i hverdagen.
Hvem er vi i team C
I vores team er vi en god blanding af unge og mere modne kollegaer. Det giver os i det daglige en god ballast i vores selvadministrerende teamarbejde. Her er vi fælles om sparring og beslutninger. Med løbende P-møder, temadage og fagsupervision udefra har vi rig mulighed for at yde det bedste for vores beboere med de løbende forandringer der sker med dem. Med vores forskellige fagligheder, alder og styrker er vi et godt team.
Kom gerne og besøg os når vi holder åbnet hus tirsdag den 30. december 2025 kl. 14:00-15:00.
Tilmelding nødvendig til Jeanette jpbra@gribskov.dk og Sabina snbar@gribskov.dk SENEST dagen før.
Er du det rette match
Du er et godt match, hvis du kan stikken en finger i jorden og giver dig selv lov til at være ny og lyttende for senere at være medskabende i det gode kollegaskab og relations arbejdet med beboerne. Du er ikke bange for at komme med ideer og løsningsforslag, der måske ikke lige er prøvet. Du nyder at arbejde i et arbejdsmiljø, hvor det nogle gange går stærkt og er struktureret, andre gange mere løssluppet. Hvis du har en kreativ/ kunstneriske interesse eller kan spille et musikinstrument er det kun et plus.
Det vigtigste er, at du
- har en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse
- har kørekort
- har erfaring med udviklingshæmmede, autisme og høj/lav arousal – eller vilje og interesse for at lære det
- kan/vil arbejde struktureret med dokumentation, handleplaner og e-mailkorrespondancer bla. med vores samarbejdspartnere
- er kommunikativt stærk og tager initiativ til dialog – og ikke bange for at bruge dig selv med grin og fjol
- har en positiv, nysgerrig og anerkendende tilgang til såvel beboer og pårørende som til kolleger
Hvis du er social- og sundhedsassistent, vil du sammen med vores anden social og sundhedsassistent være ansvarlig for det sundhedsfaglige. Det er meget vigtigt for os, at du er bevidst om, at det sundhedsfaglige skal gå hånd i hånd med det pædagogiske arbejde, da vi er et pædagogisk botilbud.
Om Ahornparken og Gribskov Bo- og Støttecenter
Ahornparken er et døgndækket botilbud til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Der er 29 borgere i alderen 30 år og op til 70 år. Fordelt i 3 bo team.
Der er 2 vågne nattevagter. Du kan læse mere om os på www.ahornparken.dk
Gribskov Bo – og Støttecenter rummer døgntilbuddet Ahornparken – Haragergaard et § 105 bofællesskab med 11 borgere i Nygade, Helsinge og Udsigten et § 107 tilbud i Græsted med 4 yngre borgere inden for autismespektrum forstyrrelse.
Det praktiske
Du er meget velkommen til at ringe til vores Virksomhedsleder Kirsten Poulsen på telefon 72 49 67 22 og få en snak. Hvis du ikke lige kommer igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingerne er som udgangspunkt fuld tid med start 1. marts 2026 eller tidligere.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter senest den 11. januar 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21. januar 2026 og 22. januar 2026.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gribskov Bo- og Støttecenter, Ahornparken, Skovgårdsvej, 3200 Helsinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ac21fe4a-dbf5-4061-be5a-501444c7d8e4