Brænder du for at gøre en forskel for unge i udsatte positioner? Så er det måske dig, vi leder efter! Vi opnormerer og søger to engagerede socialrådgivere eller socialformidlere til vores Ungeteam (14-23 år) i Børne- og Ungerådgivningen.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Familierådgivningen, som er organiseret under Center for Sociale Indsatser. Her arbejder vi tæt sammen med bl.a. PPR, Sundhedsplejen og Familieindsatsen – og på tværs af hele kommunen med skoler, dagtilbud, SSP, uddannelsesvejledere og voksenområdet.
Børne- og Ungerådgivningen er en afdeling bestående af 3 teams; vores Børneteam, Ungeteamet og Anbringelsesteamet. Vi er en afdeling med både erfarne og nyere kollegaer, som er gode til at støtte op om hinanden i hverdagen. Vi vægter faglighed højt, hvilket vil sige, at vi arbejder med lovmedholdelig sagsbehandling og med at møde borgerne i øjenhøjde. Vi vægter også den sociale del af det at gå på arbejde, så du vil opleve at blive en del af en afdeling, der kan grine og have det sjovt, men også være alvorlig, når situationen kræver dette. Du vil også opleve at blive en del af en afdeling, hvor du får gode muligheder for at planlægge din egen arbejdsdag.
Med andre ord – så bliver du en del af en ambitiøs og fagligt stærk afdeling, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe de bedste løsninger for børn og unge – så du vil opleve, aldrig at skulle stå alene om sagens forløb.
Hos os vil du opleve
- En hverdag præget af kollegial opmærksomhed, godt humør og engagement
- Et stærkt tværfagligt samarbejde
- En teamstruktur med høj grad af ansvar og indflydelse
- Høj faglighed og godt arbejdsmiljø med godt humør og omsorg
- Tæt samarbejde med børn, unge og familier
- Et stærkt kollegialt fællesskab og god trivsel
Dine opgaver
Du kommer til at arbejde med unge og deres familier og vil bl.a. skulle:
- Udarbejde §19 afdækninger og §20 undersøgelser
- Tage stilling til og følge op på støttende indsatser, Barnets plan og Ungeplanen
- Koordinere tværfagligt samarbejde med fx skoler, familiebehandlere, psykologer og kontaktpersoner
- Mobilisere netværk og bygge bro til lokale fællesskaber
- Arbejde med Signs of Safety, ICS og DUBU
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med tillid, medindflydelse og flad struktur
- Faglig sparring – både monofagligt og tværfagligt, supervision og mulighed for mentorordning
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
- Et stærkt socialt fællesskab med plads til humor og forskellighed
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet socialrådgiver/socialformidler
- Har erfaring med – eller interesse for – det specialiserede børne- og ungeområde
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Ser barnet, den unge og familien som centrale samarbejdspartnere
- Har lyst til at tænke kreativt og samarbejde bredt
Det praktiske
Hvis du vil høre mere, så kontakt faglig koordinator for Ungeteamet Marianne Vinther Nielsen på telefon 72 49 61 73 eller ungerådgiver Janne Schrøder på tlf. 72 49 62 08.
Du ansættes efter gældende overenskomst på området (DS eller HK).
Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart den 1. august eller efter aftale.
Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtaler
Er du interesseret, så send din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter senest den 31. maj 2026 kl. 23:59.
Vi forventer at afholde 1. samtale den 8. juni og 2. samtale den 9. juni.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Sociale Indsatser, Østergade, 3200 Helsinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d6540c63-09d3-42ea-b0a6-50e45f8ac15f