Vil du være med til at præge vores dejlige børnehus, hvor det gode børneliv går hånd i hånd med høj faglighed? Så vil vi gerne invitere dig indenfor i vores lyse lokaler, hvor der er mulighed for at dele sig op i mindre grupper, og hvor der også er god plads på vores legeplads på 2 tønder land.
At være pædagog i vores institution er både sjovt, udfordrende og udviklende. Vi lægger vægt på at balancere faglighed og trivsel for både børn og voksne.
Vores faglighed er inspireret af Tea Thyrre Sørensens neuropsykologiske tilgang, hvor ro i nervesystemet og et ressourceorienteret blik på barnet er vores fundament.
Vi prioriterer, at børnene møder engagerede, nærværende og lyttende voksne. Derudover arbejder vi ud fra barnets nærmeste udviklingszone, hvor vi hepper på barnets eget initiativ. Vi øver os i at gå bag om barnets adfærd og være nysgerrige.
Du skal søge jobbet fordi det giver dig gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i samarbejdet med kollegaer, forældre og ledelse. Du vil blive en del af en personalegruppe, hvor alles meninger er betydningsfulde, og hvor du har en daglig dialog med vores leder. Dette mener vi, fremmer det gode arbejdsmiljø - det skal nemlig være rart at gå på arbejde.
Vi er et godt match hvis:
- Du er uddannet pædagog, eller ønsker at blive pædagog. Det vigtigste er at du aktivt kan arbejde med at omsætte din viden til noget, der gør en forskel for børnegruppen.
- Du har et inkluderende børnesyn og gode samarbejdsevner.
- Du kan arbejde inddragende og gribe de muligheder der opstår i samspillet med børnene.
- Du kan lide at have ansvar og har et godt overblik.
- Du har kompetencer inden for kreativitet, musik, motorik og bevægelse, natur- og udeliv – eller andre områder, du har lyst til at dele med børnene.
Det praktiske
Vi har to ledige stillinger i Troldehøjen - én i vuggestuen og én i børnehaven. Stillingerne er på 37 timer med tiltrædelse den 1. marts 2026 eller før.
I Troldehøjen som ligger og putter sig i udkanten af Helsinge, er vi på nuværende tidspunkt 90 glade børn fra 0-6 år fordelt på 3 børnehave grupper samt 2 vuggestuegrupper.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Vi håber du har lyst til at komme forbi og hilse på os.
Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Jette Sørensen på telefon 72 49 90 98 og du kan se mere om os på vores hjemmeside: https://troldehoejen-helsinge.aula.dk/
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 13. januar 2026, og vi forventer at holde 1. samtale den 20. januar 2026 om eftermiddagen.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehaven Troldehøjen, Skovgårdsvej, 3200 Helsinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/731197e4-3c9c-49b7-8e05-bb15ed0e9550