Bliv rådgiver i Gribskov Kommunes afklarende familieteam og gør en forskel fra dag ét

dato

Er du vores nye rådgiver, til vores afklarende team i Familierådgivningen? Vil du være med, når bekymringen opstår? Er du klar til at gøre en forskel i de allerførste møder med børn og familier i sårbare situationer?
Så skal du læse videre.

Din rolle – i centrum af den tidlige indsats
I Gribskov Kommune har vi samlet indgangen til familierådgivningen i det afklarende team. Her tager vi imod underretninger, vurderer akutte situationer og tilbyder familier og børn familieorienteret vejledning, og vi samarbejder tæt med skoler og dagtilbud via sparringsråd.

Hvad kommer du til at lave?
Du bliver en del af en hverdag, der sjældent er ens, og hvor dine faglige vurderinger har stor betydning.

  • Tage imod og vurdere underretninger – både bekymringer og akutte henvendelser
  • Afklarer og screener alle nye sager efter barnets lov § 18.
  • Afholder samtaler med børn og unge i børne/ungehøjde og holder partshøringsmøder med forældrene
  • Bidrager til implementeringen af dialogbaseret underretninger i dagtilbud og skoler.
  • Reagerer på mistanke om overgreb – og handler hurtigt og kvalificeret og skaber sikkerhed for barnet.
  • Tilbyder kortvarige, rådgivende samtaler til børn/unge og forældre, efter barnets lov § 28 og § 29.
  • Bliver kontaktperson for et dagtilbud eller skole, deltager i deres faste sparringsmøder og sikrer et godt tværfagligt samarbejde.
  • Sikrer god overlevering til videre forløb i Børne- og unge teamet.

Hvem er du?
Vi forestiller os at du:
  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller måske har du en anden relevant uddannelse
  • Er rolig, tydelig og nærværende i både samtaler og skrift
  • Kan skabe kontakt og gøre børn og unge trygge i mødet med kommunen og er nysgerrig på deres perspektiv
  • Kan bevare overblikket i akutte opgaver og trives i en hverdag med vekslende opgaver
  • Har flair for et godt samarbejde med familierne og det professionelle netværk
  • Har lyst til at være en del af et nyt team – bidrager og værner om et godt arbejdsmiljø
  • Har kørekort
  • Kan strukturere dit arbejde således, at du sikrer et nemt og smidigt sagsflow for familierne
  • Har erfaring fra en lignende stilling er en fordel men ikke et krav

Hvad kan vi tilbyde dig?
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel – allerede fra første samtale
  • En plads i et nyt team, der bygger noget vigtigt op sammen
  • Tæt faglig sparring og mulighed for at blive endnu skarpere
  • En mentorordning, hvis du er ny uddannet
  • Vi arbejder ud fra metoderne ICS og SOS
  • Vi arbejder i systemet DUBU
  • Et stærkt arbejdsfællesskab hvor vi hjælper hinanden
  • Vi tilbyder alle nye medarbejdere et grundigt on-boardings program.

I Gribskov Kommune arbejder vi ud fra et Fælles Børne-og Ungesyn på tværs af hele 0-18 års området. Sammen med vores Børne- og Ungepolitik er det en central del af det fundament, som vi bygger vores praksis på. Du kan læse mere her: Fælles Børne- og Ungesyn | Gribskov Kommune

Om teamet – stærk faglighed, første møde og fælles retning
Du bliver en del af et nyt og ambitiøst team, og får kollegaer med stor erfaring. Teamet består af den fremskudte socialfaglige indsats og dagvagtsfunktionen i én fælles enhed, kaldet det afklarende team, med fokus på tidlig indsats, tværfagligt samarbejde, afklaring og forebyggelse og med fokus på at inddrage civilsamfundet. Derudover er vores nye fraværskonsulenter også en del af teamet og vi er derfor tværfagligt forankret og arbejder tæt på vores skoler og dagtilbud.
Du får fagligt stærke kolleger og en hverdag med ugentlige sparringsmøder, fælles supervision og en ledelse, der prioriterer både faglighed og trivsel.
Du vil få base i vores lyse, nye kontorbygning i Helsinge, omgivet af natur og tæt på togstationen – og din arbejdsdag vil også være ude, dér hvor børnene/ de unge er.

Arbejdstid og organisering af opgaver
Hos os får du fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, når du skal fordybe dig i dokumentation og andre skriftlige opgaver. Du vil indgå i dagvagtsrul sammen med en kollega ca. hver 3 til 4 uge. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men du har mulighed for at søge den med et timeantal på imellem 33 og 37 timer.

Det praktiske
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Mia Frigast på telefon 72 49 61 63 eller faglig koordinator Stine Waidtsløw på telefon 72 49 76 14.

Tiltrædelse er hurtigst muligt og senest 1. marts 2026.
Arbejdssted vil være Helsinge og ude i kommunen.
Løn efter HK eller DS-overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 7. januar 2026.
Vi afholder 1. samtale 13. januar 2026 og 2. samtale 16. januar 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Sociale Indsatser, Østergade, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e3d188f8-2cc4-43dd-b6b4-6ef6df8af475

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet