Bliv Respiratorisk Handicaphjælper om Natten hos Kvinde ved Helsinge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du godt med at arbejde om natten, og vil du være respiratorisk handicaphjælper for en kvinde ved Helsinge? Så er du måske den, vi søger. 

Om opgaven

Der er tale om en midlertidig stilling hos en sød og snaksaglig kvinde på 49 år. Kvinden har sclerose og narkolepsi og får maskebehandling om natten. Hun er glad for at strikke og sy, elsker sine planter og sin have og værdsætter humor i hverdagen. 

Opgaven er som vågen nattevagt, hvor du foretager respiratorisk overvågning af kvindens maskebehandling, når hun sover.

Til orientering er der hund i hjemmet. 

Om dig 

Det er ikke et krav, at du har erfaring med maskebehandling, da du vil blive sidemands oplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evaluering på RCØ (Respiratorisk Center Øst, på Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer skal godkendes så du kan få autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Som menneske er du tålmodig og rolig, og du trives godt med at være ansvarlig for den gode relation.

Arbejdstid

Stillingen er midlertidig frem til august 2025 og er på 57 timer om måneden. Arbejdstiden er fordelt på 2-3 weekender pr. måned og ligger i følgende tidsrum:

Fredag og lørdag kl. 21.30 – 07.00.

Fra den 2/9 indgår du i et rul som følger: 

Rul 1: Fredag 

Rul 2: Ingen vagter

Rul 3: Fredag og lørdag 

Rul 4: Fredag og lørdag

Da du er en del af et team hos borgeren, forventes det, at du er fleksibel og har mulighed for at dække ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (12-24 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055655

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet