BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du plejeerfaring og vil du arbejde i dag- eller aftenvagter?
Vi søger medarbejder til team for borgere i Gribskov
Der er brug for dig til at hjælpe 5 borgere, alle kvinder, der bor i området omkring Helsinge og Gilleleje. De fire af borgerne sidder i kørestol. Alle har de behov for hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp, på forskellige tidspunkter af dagen og aftenen hvor du i samarbejde med dine kollegaer kommer til at køre imellem borgerne og sørge for at de får hjælp.
Om dig
Du ønsker at gøre en forskel for borgerne i deres hverdag. Som person er du rolig, rummelig, empatisk og har det godt med at være ansvarlig for den gode relation.
Du kan være faglært SSA, SSH, fys. ergo. eller pædagog. Hvis du er ufaglært er det væsentligt at du har relevant erfaring. Studerende kan ansættes på teamet til weekend- og aftenvagter.
Det er afgørende at du har generel plejeerfaring. Du vil blive lært op hos de enkelte borgere til at varetage de specifikke opgaver så som sonde, kateter og stomi hvis du ikke i forvejen har erfaring med dette.
Det er nødvendigt, at du har kørekort. At du har bil vil være en fordel i dagvagterne og nødvendigt i aftenvagterne, eftersom du nemt skal kunne komme rundt mellem borgerne.
Der er en af borgerne der har hund og det er derfor vigtigt at du kan tåle og kan omgås den.
Arbejdstid
Der vil i gennemsnit være 25 timer om ugen. Du vil skulle indgå i en vagtplan for teamet.
Der vil være vagter på hverdage og i weekenden.
I dagvagter på hverdage er mødetiden:
kl. 07.00 til 15.30, 07.30 til 14.30 eller 08.00 til 16.00
I weekend dagvagter er mødetiden 07.00 - 15.30 eller 07.30 til 12.30.
I aftenvagter er mødetiden kl. 15.30 til 23.30 både i hverdagen og i weekender.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/138738
Via e-mail: ap@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898826