BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
OMRÅDE: 3220 Tisvildeleje
LIDT OM MIG:
Jeg hedder Kim, er 62 år og bosat i naturskønne Tisvildeleje.
Jeg bor i et lille rækkehus med en lille have og en halvgammel hankat - og hvis man tæller mig med, er vi to.
Jeg har masser af sort humor og elsker god mad og et godt glas vin.
Jeg har gået meget til koncerter og foredrag, og jeg interesserer mig generelt for samfundet omkring mig.
Jeg ser fodbold og er inkarneret Brøndbyfan - så FCK er altså aldrig et tema her i huset!
Før jeg blev syg, var jeg meget aktiv og en passioneret motionscykelrytter. Jeg har kørt stort set alle motionscykelløb i Danmark flere gange og enkelte i Norden.
Jeg har tre voksne børn, som jeg ser ofte.
Jeg er ramt af en sjælden nervesygdom, Kennedy Syndrom, som betyder at jeg pt. er kørestolsbruger og generelt har en betydelig funktionsnedsættelse i det meste af kroppen. Sygdommen kan give anledning til smerter, kramper og træthed.
Mit funktionsniveau kan svinge fra dag til dag, og er meget betinget af stress. Derfor er det meget vigtigt, at arbejdsmiljøet er roligt.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg har brug for hjælp til det meste – du skal, som min hjælper være mine arme og ben.
Jeg har brug for hjælp til madlavning. Her er det et kæmpe plus, hvis du kan lide at lave mad og er god til det – især hvis du er med på at eksperimentere lidt kulinarisk.
Det er meget vigtigt at du har en god situationsfornemmelse, og er i stand til at være fluen på væggen, da jeg har et stort behov for at kunne være privat i mit eget hjem, og det betyder meget for mig, at der er en respekt omkring dette.
Jeg har egen handicapbil som man kan køre med almindeligt kørekort – det forventer jeg, at du er med på, når jeg skal ud af døren.
Vigtigst af alt – du skal kunne grine af mine vittigheder. Så skal vi nok komme langt!
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Du kan have meget "fritid" på dine vagter, så hvis du har noget at sysle med, en god bog eller et projekt, så tag det endelig med.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Fleksibel
- Rolig
- Empatisk
- Humoristisk
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest muligt
- Deltid 30 timer i ugen
- Sidste frist for ansøgning: 19.07.2023
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 142,04 kr. eller 144,49 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200750@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent David Bøtker på mail: David@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 73 78 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200750
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: 200750@Handicapformidlingen.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854319