Energifyldt pædagog søges til arbejde med voksne med autismespektrum forstyrrelser i Vega boliger og dagcenter

dato

Vega boliger og dagcenter søger en pædagogisk medarbejder med lyst og energi til at arbejde med voksne med autismespektrum forstyrrelser.

Har du en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund er det en fordel, og ellers forventer vi at du har erfaring indenfor målgruppen eller beslægtede områder.

Du bliver en del af et hold
Du bliver en del af et socialpædagogisk team som sammen med dig skaber de bedste rammer for beboernes liv, og hvor alle tager ansvar for opgaver i teamet.

Vi har stort fokus på vores faglige udvikling, og vi vil glæde os til at bidrage til din udvikling gennem uddannelse, samt vidensdeling i vores pædagogiske praksis. Dit bidrag i vores daglige praksis glæder vi os også til.

Hvad kommer du med
Vi søger en ny kollega som har lyst til at arbejde med fokus på borgernes ressourcer og trivsel. Du bidrager aktivt i teamet, og har lyst til at være med til at udvikle teamet og vores faglighed i fællesskab.

Du kan forvente

  • 10 skønne beboere som gør at dagene aldrig er ens
  • Faglig sparring og løbende supervision
  • Faglige, empatiske og engagerede kolleger, som tager imod dig med støtte og vejledning
  • Gode muligheder for udvikling og uddannelse
  • Et døgntilbud med vekslende arbejdstider på dag, aften og weekend
  • En nærværende ledelse

Det er vigtigt for os, at du
  • Har god energi og godt humør, samt er tydelig i din kommunikation
  • Har et positivt menneskesyn og en imødekommende tilgang
  • Er åben, nysgerrig og anerkendende

Det her er os
Vega boliger og dagcenter er et bo- og dagtilbud for voksne indenfor autismespektret beliggende i henholdsvis Helsinge og Tisvilde.

I Vega boliger i Helsinge bor der 10 beboere som på hverdage kører med personalet i Vegas egne busser til Vega dagcenter i Tisvilde. Vi møder normalt ind i boligen i Helsinge, kun 10 minutters gang fra Helsinge station. Vi har fast vågen nattevagt.

Alle Vegas beboerne er mobile og i nogen omfang selvhjulpne. Relations arbejdet består primært af guidning og anvisning, snarere end af egentlig dialog. Enkelte har behov for stor hjælp i ADL.

Det praktiske
Stillingen er på 37 timer ugentligt, eller efter aftale, i dag- og aftenvagter, samt weekendvagter hver 2. eller hver 3. uge.

Primært arbejdssted er Vega boliger i Helsinge, og du kan også forvente dagvagter på Vega dagcenter, hvor vi kører op med busserne. Det er et krav at du har kørekort.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse er 1. september 2025 eller snarest muligt.

Hvis du har læst med så langt, er du måske interesseret i at høre mere. Så har du spørgsmål eller generelt bare lyst til at vide mere, så lad os tale sammen.

Du kan fange Claus Christensen på telefon 27 12 76 73 eller Annette Crillesen på telefon 72 49 69 44. Vi glæder os til at tale med dig.

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler
Er du interesseret, så send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter senest den 16. juli 2025.

Vi afholder samtaler den 21. juli 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vega, Bofællesskabet på Bryggervej, Bryggervej, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/dc8c3f0d-6667-4197-8bb7-c17d3871741c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet