Engageret lærer til udviklende 10. klassestilbud i Gribskov kommune

dato

Vil du undervise, udvikle og gøre en forskel – med frihed til at præge dit arbejde?
Gribskov10 har et spændende 10. klassestilbud, og vi søger en lærer, der sammen med et dedikeret team vil videreudvikle og styrke tilbuddet, så eleverne får et anderledes og inspirerende skoleår.

Om stillingen
Målet for 10. klasse er, at eleverne bliver klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi arbejder projektorienteret, hvor faglige og praktisk-musiske forløb inspireres af efterskoletænkningen. Som lærer hos Gribskov10 bliver du en vigtig medspiller i at videreudvikle den vej, vi allerede har lagt, samtidig med at du bidrager med nye idéer og tiltag. Du får mulighed for at præge udviklingen af tilbuddet og skabe meningsfulde læringsoplevelser, der gør eleverne parate til at vælge den videre uddannelse, der passer til deres styrker, interesser og motivation.
Som lærer hos Gribskov10 bliver du en del af et tæt samarbejdende team med fælles ansvar for undervisningen.

Om dig
Vi søger en lærer, der

  • er læreruddannet med fag i engelsk og/eller dansk
  • har lyst til at arbejde med projektbaseret og scenariedidaktisk undervisning
  • møder unge og voksne anerkendende og formår at skabe gode relationer
  • har høj faglighed og gode fagdidaktiske kompetencer
  • arbejder med læringsmål og feedback med udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer
  • er nysgerrig og åben for dialog om elevernes faglighed og trivsel
  • trives i et tæt samarbejdsmiljø med fælles planlægning af undervisning og aktiviteter
  • kan bevare roen og fremstå som en tydelig, troværdig voksen med blik for elevens perspektiv

Om arbejdsstedet
Gribskov10 er et unikt 10. klassestilbud med en stærk profil og fokus på udvikling.
Vi er en del af Nordstjerneskolen i Helsinge, som rummer ca. 500 elever på 0.-10. årgang.
10. klasse består af omkring 35 elever. Det betyder, at du både bliver en del af et lille, tæt team og en stor, professionel personalegruppe med muligheder for faglig sparring og udvikling.
Vi lægger vægt på et godt kollegialt fællesskab med respekt og omsorg for hinanden og arbejder ud fra en anerkendende pædagogik med fokus på kommunikation, motivation og mentalisering. Skolen har et velfungerende samarbejde med psykologer, rådgivere, familiekonsulenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Gribskov Ungdomsskole.

Det praktiske
  • Tiltrædelse: 1. november 2025 eller hurtigst muligt
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.

Læs mere på www.gribskov10.dk eller på Instagram og Facebook: Gribskov10 (@gribskov10).

Du kan kontakte Afdelingsleder Mette Droob Olsen på telefon 72 49 82 45.

Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning senest den 18. september 2025.
Vi forventer at afholde samtaler den 22. september 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan oplyse mindst én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

10. kl. Gribskov, Ridebanevej, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/aab7221d-aa27-4a1f-862a-6e4a6e90bdc9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet