Kombinerer ergofaglighed i borgerens hjem med opbygning af helhedsplejen!
Hos Dansk Omsorgspleje tror vi på, at ældre skal mødes som mennesker – ikke som ydelser.
Vi findes, fordi vi vil skabe mere ro, tryghed og livskvalitet i hverdagen hos de borgere, der får hjælp i eget hjem – og fordi vi mener, at hjemmepleje kan gøres med mere tid, nærvær og faglig stolthed. Vil du være med til at bygge professionel helhedspleje op i vores dejlige hjemmepleje – og samtidig sætte et tydeligt ergoterapeutisk aftryk på borgernes hverdag?
Dansk Omsorgspleje er en privat leverandør af hjemmepleje i Gribskov og Hillerød Kommune. Vi vil være den bedste private servicevirksomhed inden for ældreplejen, vi vil gøre en forskel for den enkelte, og vi vil skabe tryghed for borgere, pårørende og medarbejdere.
I forbindelse helhedspleje søger vi en ergoterapeut, som både kan:
Arbejde tæt på borgerne i deres eget hjem med fokus på hverdagsliv, selvstændighed og rehabilitering
Være med til at opbygge opgavemængde og relationer, indtil der er grundlag for en fuldtids ergofunktion.
Om helhedspleje hos Dansk Omsorgspleje
Helhedspleje betyder, at vi ser på hele borgerens liv – ikke enkeltydelser.
Vi tilrettelægger indsatsen samlet, så pleje, træning, støtte og hverdagsliv hænger sammen, og borgeren oplever nærvær, fleksibilitet og stabilitet.
Som ergoterapeut bliver du en nøgleperson i at få det til at fungere i praksis hos borgerne i Gribskov og Hillerød.
Om stillingen
30-32 timer pr. uge
Primært dagvagt på hverdage
Arbejdsområde: Gribskov og Hillerød
I starten vil din tid være delt mellem:
Ergoterapeutiske opgaver i helhedsplejen
Opgaver i hjemmeplejen (personlig pleje, praktisk hjælp m.v.) som en del af helhedsplejen, indtil opgavemængden giver mulighed for en fuldtids ergoterapeutisk funktion.
Målet er, at din funktion over tid bliver mere og mere ren ergoterapi, efterhånden som opgavemængden vokser.
Dine opgaver
Vurdere funktionsevne, aktivitetsniveau og hverdagsliv i borgerens eget hjem
Planlægge og gennemføre rehabiliterende og kompenserende indsatser med fokus på hverdagsmestring og selvhjulpenhed
Vurdere og afprøve hjælpemidler samt simple indretningstiltag
Understøtte kolleger (SOSU, sygeplejersker m.fl.) i en rehabiliterende tilgang
Skabe sammenhæng mellem pleje, træning, rengøring og øvrig støtte
Derudover vil du bl.a.:
deltage i borgerkonferencer med kommunen og andre samarbejdspartnere
medvirke ved borgermøder, oplæg og informationsaktiviteter
bidrage til udvikling af arbejdsgange og koncepter for helhedspleje.
Hvem er du?
Vi søger en ergoterapeut, der:
har dansk autorisation
brænder for hverdagsrehabilitering, aktivitet og deltagelse
har lyst til at være med til at bygge noget op fra start
er god til relationer – til borgere, pårørende og kolleger
trives i tværfagligt samarbejde og kan arbejde selvstændigt
har kørekort (kategori B).
Erfaring fra hjemmepleje, ældre-/geriatri-, neuro- eller rehabiliteringsområdet er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Mulighed for at være med fra første fase af helhedsplejen i Gribskov og Hillerød
Stor indflydelse på, hvordan din rolle som ergoterapeut udvikler sig
En værdidrevet arbejdsplads med fokus på faglighed, ordentlighed og godt samarbejde
Engagerede kolleger, der vil borgerne og hinanden det godt
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning og kontakt: Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Send ansøgning og CV til: job@danskomsorgspleje.dk
Spørgsmål til stillingen?
Leder: Milad Shams (Tlf.: 30144048)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Dansk Omsorgspleje ApS, Frederiksborgvej, 3200 Helsinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4c1e1379-1cca-4035-83de-cffda0599038