Vi søger dig, der er passioneret og som drømmer om at være med til at sætte kursen mod nye horisonter indenfor sundheds- og ældreområdet. Vi søger dig, der gerne vil være med til at sikre en tværfaglig og fælles retning hos os i arbejdet med Ældreloven og den kommende Sundhedsstrukturreform og ligeledes sikre, at borgerne oplever smidige og sammenhængende forløb i tæt samarbejde med dine kolleger i afdelingen.
Er det dig, så er denne her stilling noget for dig!
Du bliver en del af et hold
Sammen med resten af afdelingen og vores anden faglige koordinator, vil du blandt andet være med til at udvikle kvaliteten af vores opgaver. Du vil indgå i nye og fleksible samarbejder, der skaber tættere og mere proaktivt samspil mellem Visitation og hjælpemidlers tildelinger og indsatser. Dette for at borgerne oplever smidighed, fleksibilitet og kvalitet i deres møde med kommunen. Vi arbejder ud fra nye rammer, som vi i Gribskov Kommune kalder for ”Fremtidens kommune” – vi ønsker at se mere tværgående og løsningsorienteret på vores måde at arbejde på. Vi arbejder med afprøvninger og ønsker at styrke vores indsats omkring arbejdet med forbedringsmodellen.
Som faglig koordinator er det vigtigt, at du formår at bidrage til og er medskaber af en kultur og en organisering, der sikrer sammenhængende indsatser, der bæres af en rehabiliterende tilgang og høj grad af involvering af borgeren.
Det er vigtigt for os, at du
- Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse (fx sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut) og erfaring fra myndighedsområdet som visitator eller sagsbehandlende terapeut - måske begge dele
- Har erfaring med større koordinationsopgaver eller projektledelse
- Er udviklingsorienteret med en systematisk og struktureret tilgang og ved at tværfaglig samarbejde er vigtigt
- Som kommunikator og motivator formår du at skabe tillid og engagement, for derigennem at formidle viden og redskaber, der vil være nyttige og brugbare for andre
- trives med at understøtte forandringer og sikre kvalitet i drift og udvikling. Herunder forstår vigtigheden af den faglige dokumentation og tydelige arbejdsgange
- Er et positivt menneske med smil på læben og en god humor
Hvad skal du?
Dine arbejdsopgaver er at facilitere og koordinere opgaverne på tværs af afdelingen samt sikre faglig kvalitet i opgaveløsningen og samarbejdet.
Du får ansvaret for at:
- Koordinere opgaver imellem interne teams – primært vores to teams med visitatorer, Team udskrivelse og Team visitation - men også på tværs i afdelingen sammen med vores anden faglige koordinator, der er tilknyttet hjælpemiddelområdet.
- På tværs i afdelingen og organisationen sikre fremdrift, udvikling og implementering af igangsatte initiativer
- I konkrete opgaver arbejde under delegeret beslutningskompetence som lederens forlængede arm
- Kompetenceudvikle og give sparring til kolleger, så de kan drible videre med deres opgave
- Forberede og implementere tiltag på baggrund af ældreloven og sundhedsreformen i samarbejde med andre enheder
- Understøtte og bidrage til en kontinuerlig udvikling af den faglige kvalitet indenfor fagområdet, herunder at bidrage til en effektiv sagsbehandling, der efterlever gældende lovgivning og praksis samt kommunens serviceniveau
Er du interesseret i at dykke mere ned i, hvad den faglige koordinators rolle indbefatter hos os, kan du læse mere i denne funktionsbeskrivelse.
Teamet og vores ambitioner
I Center for Sundhed og omsorg er vi midt i en spændende udviklingsrejse. Vi er en arbejdsplads, hvor vi hele tiden arbejder med at udvikle vores høje faglighed og trivsel. Hos os bliver du en del af en afdeling, hvor samarbejde og menneskelige relationer er i centrum – både internt og i mødet med borgerne.
Med Ældreloven og Sundhedsreformen står vi overfor forandringer, der kræver nytænkning og faglig facilitering, samarbejde og koordinering på tværs af teams i afdelingen og med vores samarbejdspartnere. Det er vigtigt for os, at borgerne oplever et sammenhængende forløb med rette faglighed på det rigtige tidspunkt.
Derfor søger vi en faglig koordinator, der kan understøtte og kombinere udvikling med stabil drift og bidrage til at skabe en kultur præget af samarbejde, kvalitet og borgerinvolvering.
Vi har i fællesskab formuleret afdelingens kerneopgave i følgende sætning:
”Med udgangspunkt i borgers individuelle behov og et tilpas bredt samarbejde, er vi imødekommende og understøtter, at borgerne er så selvstændige og selvhjulpne som muligt i eget liv.”
Når du starter hos os
- Vil du først og fremmest opleve, at du får en grundig introduktion til os, kommunen og dine opgaver. Du vil i samarbejde med den anden faglige koordinator også have mulighed for at sætte dit præg på opgaverne og hvordan de løses.
- Vil du opleve et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi er meget opmærksomme på at arbejde målrettet med udvikling og trivsel, samt at omgangstonen er uformel.
- Er det vigtigt for os at du oplever at have indflydelse. Derfor skal du vide, at vi værdsætter dine idéer og at du også har mulighed for at påvirke opgaveløsningen, blandt andet gennem dialog, og skabe reelle forandringer. Vi bliver klogere sammen.
- Vil du mærke at vi gerne vil have et inspirerende arbejdsmiljø, hvor du kan gøre en forskel og være en del af en dynamisk organisation i udvikling.
- Vil du referere til leder af visitation og hjælpemidler, som du vil have et tæt samarbejde med sammen med den anden faglige koordinator, både i forhold til den daglige drift og udvikling.
Det praktiske
Er du nysgerrig på at vide mere er du velkommen til at kontakte leder af Visitation og Hjælpemidler, Katrine Egebjerg Pfeiffer på telefon 72 49 74 70 / mail kepfe@gribskov.dk for yderligere information eller faglig koordinator Benedikte Lavik Bruun på telefon 72 49 64 51 / mail: bcbru@gribskov.dk
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. november 2025. Vi har kontorfaciliteter i det nye Sundhedsfaglige- og administrative hus i Østergade 62, 3200 Helsinge.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Du skal have kørekort til bil. Ved ansættelsen indhentes der straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter senest den 10. september 2025 kl. 23.59.
1. ansættelsessamtale har vi planlagt den 15. september 2025.
2. samtale er den 19. september 2025. Der vil være test imellem de to samtaler.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du minimum kan oplyse en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Sundhed og Omsorg, Østergade, 3200 Helsinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9d934ba5-5084-4ae1-b1aa-ddf3f1f301de