BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder for du at finde nye veje sammen med familier? Udvikler du dig bedst i tværprofessionelt arbejde, hvor faglige perspektiver krydses og integreres? Synes du temaer som; børns udvikling, tilknytning og familiesamspil bliver ved med at være epicentre for din faglige udvikling – så søg stilling som familiebehandler i vores Familieindsats.
Familieindsatsen er Gribskov Kommunes tilbud til familier med børn i alderen 0-18 år. Familieindsatsen er organiseret i Center for Sociale Indsatser, hvor vi arbejder tæt sammen med både Familierådgivning, Ungeindsatsen, Rusmiddelcenter og PPR, ligesom vores samarbejde med Sundhedsplejen og Skole er velfunderet.
Fra 1. januar 2024 søger vi to familiebehandlere. En i en fast stilling og en i en tidsbegrænset stilling på 3 år, med gode muligheder for efterfølgende fastansættelse.
I Familieindsatsen arbejder vi med terapeutiske familieforløb, praktisk og pædagogisk støtte, samværsopgaver og gruppeforløb med både børn og voksne.
Vi står grundlæggende på en narrativ og mentaliseringsteoretisk platform, hvor kontekst, sproglig sensitivitet, samspil og tilknytning er nøgleord. Vi arbejder med psykoeducation, SES, Autismegrupper, Cos-P og STIME – og vi er i gang med at udvikle en række nye tilbud i vores tilbudsvifte. Vi har integreret Signs of Safety i et samarbejdsforum med Familierådgivning og skoler og dagtilbud. Vi udfordrer hinanden fagligt, både fordi vi er en tværprofessionel gruppe og fordi vi forsat er opsatte på at lære nyt.
I Familieindsatsen arbejder vi med børn i alderen 0-18 år. Dine opgaver vil primært være knyttet til familier med børn i alderen 6-18 år. Du vil skulle løse opgaver alene og sommetider sammen med en kollega, enten i et familieforløb eller i et gruppetilbud.
Den vi søger er
- Grunduddannet i pædagogik, social- eller sundhedsfag, med en efteruddannelse som familiebehandler
- Gerne efteruddannet i mentalisering og narrativ teori og metode
- Erfaren familiebehandler, som brænder for at arbejde med familier der har børn i alderen 6-18 år
- Udpræget udviklingsorienteret, med en kreativ tilgang til at udvikle indsatser til familier
- Glad for at arbejde med både børn og voksne i grupper
- Fagligt optaget af alle opgaver i familiebehandlingsarbejdet, både praktisk, pædagogisk støtte og terapeutiske forløb
- Erfaren i det tværprofessionelle arbejde og god til at byde ind med faglige perspektiver
- God til både skriftlig og mundtlig formidling
Vi tilbyder
- Et fagligt velfunderet miljø i løbende udvikling
- Et tværprofessionelt miljø, hvor fagpersoner både supplerer og udfordrer hinanden
- Tværfagligt samarbejde og sparring i de enkelte familieforløb
- Faglig forankring i narrativ og mentaliserings baseret teori og metode
- Et hjertevarmt arbejdsmiljø, der er præget af overskud
- Supervision og faglig sparring
Lidt om os
Familieindsatsen består af 14 familiebehandlere, 5 psykologer og 7 udgående socialrådgivere (Fremskudt Social Indsats), samt en psykologfaglig teamleder. Du bliver en del af en stor, tværprofessionel personalegruppe, med gode muligheder for faglig udvikling.
Arbejdet foregår dels ude hos familierne, i samtalelokaler rundt omkring i kommunen, samt i vores Familiehus i Græsted. Administrativt arbejde, fast mødevirksomhed og kollegiale aktiviteter foregår i et helt nyt Sundhedshus i Helsinge.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål kan du kontakte leder for Familieindsatsen, Vicki Sieling, telefon 72 49 62 78 eller på vsiel@gribskov.dk.
Herudover finder du information om Familieindsatsen på www.gribskovkommune.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi arbejder med fleksibel arbejdstid og du skal være indstillet på at du somme tider må kunne ligge aftaler i ydertimer og i sjældnere tilfælde i weekender.
Løn efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest
Der er tale om to fuldtidsstillinger med tiltrædelse 1. januar 2024.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage den ansøgning og CV senest den 23. november 2023.
Vi afholder samtaler den 27. november 2023.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Center for Sociale Indsatser, Østergade, 3200 Helsinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936679