Nyheden er fra Team Helsinge Håndbold
Så er der igen gode nyheder til alle vores aktive håndboldspillere i THH. Vi har søgt om penge hos Nordea Lokalfonden og Det Grønne Hus i Helsinge - og begge gange med held. Vi har således modtaget 15.000 kr fra Nordea Lokalfonden og 9.000 kr fra Det Grønne Hus. Pengene har vi brugt til indkøb af et FITLIGHT TRAINER system.
FITLIGHT TRAINER er et system der består af trådløse sensorlamper og en controller. Lamperne placeres rundt i lokalet eller på målet og controlleren styrer, hvilken rækkefølge lamperne skal lyse i. Atleten slukker, de lamper der lyser ved hjælp af lampens sensor. Systemet tager nøjagtig tid på, hvor længe atleten er om at reagere på den enkelte lampe. FITLIGHT TRAINER er et system udviklet af tidligere håndboldlandsholdsspiller Erik Veje Rasmussen. Et unikt system til at træne såvel målmænd, som markspillere på, på en udviklende, anderledes og sjov måde. Det er tanken at vi skal tilkøbe flere lamper med tiden, så vi kan få det maksimale udbytte af FITLIGHT TRAINER.
Et KÆMPE TAK herfra til NORDEA LOKALFONDEN og DET GRØNNE HUS i Helsinge.