Five-a-side opstart

dato

Nyheden er fra Team Helsinge Håndbold

Takket være støtte fra Musik i Lejet kan Team Helsinge Håndbold i den kommende sæson tilbyde five-a-side håndbold hver tirsdag kl. 20.00 med start tirsdag 20/08-2019 i Helsinge hallen.

Five-a-side håndbold henvender sig til den store gruppe af tidligere håndboldspillere, der på grund af travlhed, småskader, lidt ekstra kilo på maven eller andre tilfældigheder ikke spiller håndbold mere.

Ligeledes er voksne uden tidligere erfaring med håndboldspillet mere end velkomne til at komme og lege med.

Five-a-side håndbold er et fem-mod-fem-spil udviklet til voksne (30år+), spilles på kort bane uden dommer og kort sagt kan man sige at håndbold five-a-side er:

Høj puls og masser af mål
Korte kampe med høj intensitet
Et sjovt og dynamisk spil uden nærkontakt
Mange bolderobringer og flotte detaljer.
Den perfekte opvarmning til 3. halvleg.

Team Helsinge Håndbold tilbyder dette nye hold for kun kr. 399,00 for sæsonen 2019/20 ved tilmelding senest 31/08-2019. Herefter koster det kr. 499,00

Tilmeld dig via linket herunder:
https://www.team-helsinge.dk/k...

Kilde: Team Helsinge Håndbold