Takket være opmærksomme borgere, lykkedes det Nordsjællands Politi at finde en flugtbilist mandag formiddag.
Bilisten havde omkring kl. 08.48 ramt en cyklist i krydset mellem Kanalvej og Toftebæksvej. Efter påkørslen spurgte bilisten, om cyklisten var i orden, men valgte at køre fra stedet uden at identificere sig selv, da han skulle flytte sin bil.
Hurtigt tænkende vidner tog et billede af bilens nummerplade og gav det til politiet, der fandt bilisten på en adresse i Helsinge.
Han blev sigtet for at overtræde sin vigepligt og for at flygte fra et trafikuheld uden at identificere sig.
Cyklisten blev ikke alvorligt skadet, men blev tjekket på hospitalet for en sikkerheds skyld.