Gribskov Kommune: Digitaliserings- og projektmedarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gribskov Kommune, Center for Koncernstyring og IT, Team IT og Digitalisering, søger en kollega med blik for projektarbejde
Gribskov Kommune, Team IT og Digitalisering er i gang med en gennemgribende udvikling på hele IT og digitaliseringsområdet. Vi søger derfor en ny kollega til vores Forretnings IT, hvor du sammen med vores dygtige kollegaer skal være med til at nå i mål med teamets egne og organisationens mange it-projekter og driftsopgaver.

Så, brænder du for at drive projekter, er du stærk til samarbejde og formidling og har du organisations- og systemforståelse, så tøv ikke med at sende os en ansøgning.

Hele teamet arbejder tæt sammen med forretningen og har et stærkt fokus på at skabe den bedste serviceoplevelse for vores øvrige organisation. Vi arbejder projektorienteret og sammen med dine nærmeste kolleger vil du understøtte forretningen som en del af IT-projektkontoret. Du vil være med til at sikre, at medarbejderne i Gribskov Kommune får nye og bedre digitale løsninger gennem projektarbejde, du vil understøtte forretningen med ibrugtagning af fælleskommunale systemer og du vil være med til at løfte opgaven med at drifte og understøtte organisationen i at få det bedste ud af kommunens ESDH-system.

Dine opgaver

  • arbejde med og drive IT-projekter og koordinere projekt-aktiviteter. Dvs. understøtter forretningen fra behovsafdækning til implementering af nye IT- og digitaliseringsløsninger og være forretningens kontakt til IT.
  • samarbejde med IT-leverandører ifbm. planlægning og koordinering af it-projekter
  • deltage i udvikling og implementering af digital transformation som del af IT-projektkontoret og sammen med vores digitale ildsjæle
  • sikre understøttelse af organisationens ibrugtagning og anvendelse af fælleskommunale systemer
  • drift og support af kommunens fælles esdh-system samt understøttelse anvendelsen af dette
  • systemansvar for SAPA og Borgerblikket og dialog om disse med forretningen
  • fungere som digital inspirator og ambassadør
  • deltage i netværk i KL-regi, Nordsjællands Digitaliseringssamarbejde og andre netværk.

Vi forventer, at du som vores nye kollega
  • har en administrativ uddannelse, eller anden relevant uddannelse
  • har erfaring med projekter og projektværktøjer
  • har IT-kompetencer i en god balance mellem teknisk og organisatorisk forståelse
  • er løsningsorienteret, opsøgende, nysgerrig og god til at skabe relationer til både øvrige kollegaer og chefer
  • er struktureret, har blik for deadlines og kan følge opgaver til dørs
  • har gode kommunikation og samarbejdsevner, hvor du skal kunne formidle teknisk viden til ikke teknikere/brugere
  • er fleksibel og trives i et travlt miljø, og er god til at have mange bolde i luften på en gang. Er god til at arbejde i fagligt opgavefællesskab
  • er ansvarlig, selvstændig, struktureret og initiativrig
  • har et godt servicegen og fokus på kommunens kerneopgave – hvor servicen til vores borgere altid er i den højeste kontekst.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse, men det er ikke et krav. Bla. er det en fordel, hvis du har erfaring med implementering af fælleskommunale systemer, særligt SAPA, generelt KOMBIT-systemer og fælleskommunal infrastruktur. – Hvis ikke, skal vi nok sikre, at du får den fornødne oplæring og uddannelse. Det vigtigste er, at du har lyst til projektarbejde.

Vi kan tilbyde dig
Gribskov Kommune er en stor organisation med en bred sammensat administration, hvor alle er vant til at indgå på tværs af organisationen i mange forskellige typer af projekter. Du bliver en del af en stærk, faglig organisation, hvor engagement og samarbejde er en stor styrke i hverdagen.

Du vil blive ansat i Center for Koncernstyring og IT og vil få arbejdsplads på Rådhuset i Helsinge. Du vil blive forankret i Team IT og Digitalisering.

Team IT og Digitalisering arbejder med server og netværksdrift, support af IT-systemer, IT-sikkerhed, IT-governance, leverandørstyring, projektledelse af udviklingsprojekter samt vedligeholdelse og udvikling af kommunens ESDH-system. I teamet er vi 21 medarbejdere, fordelt i 2 sub teams, som er IT-Drift og Support samt Forretnings-IT og GDPR – du vil blive knyttet til sidstnævnte.

Vi sidder i et åbent kontorlandskab og har en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder på tværs af kontorets teams. Vi har en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver og deadlines.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer pr. uge inkl. frokostpause, herudover har vi flextid og frugtordning.

Der tilbydes desuden mulighed for 2 ugentlige hjemmearbejdsdage – mandag og fredag. Alle har som hovedregel en mobil arbejdsplads (bærbar PC og mobiltelefon).

Løn forhandles med afsæt i gældende overenskomst og dine kompetencer.

Der vil kunne forekomme arbejde udenfor normal arbejdstid fx i forbindelse med særlige indsatser, systemopdateringer, valgdeltagelse mv.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT og Digitaliseringschef Dorthe Buck Madsen på telefon 29 74 12 60.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 19. september 2023.

Vi afholder ansættelsessamtaler i mandag uge 39 og forventet tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Det er en forudstætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gribskov Kommune, Rådhusvej 3, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2079&ERId=84472

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895735

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet