IT-support og drift i Gribskov Kommune: Bliv en del af et dynamisk team og gør en forskel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre en stor forskel i Gribskov Kommune ved at hjælpe vores brugere, når de har små og store it-problemer? Så kig her.

Vi leder efter dig, som kan lide en afvekslende arbejdsdag, hvor du gør en forskel for mange mennesker og hvor din hverdag fordeler sig mellem IT-Supportopgaver og IT-driftsopgaver. Du bliver en del af vores support- og driftsteam, og skal både være med til at yde en førsteklasses support til vores brugere og med din IT-faglige viden også indgå i opgaver i vores IT-drift.

Du vil blive en del af Team IT- og Digitaliseringsafdelingen, som består af 18 kolleger. Afdelingen er i konstant udvikling og arbejder med en bred vifte af opgaver uden stramme faggrænser, hvor godt humør og samarbejde vægtes højt.

Teamet håndterer opgaver som first- og second line support, IT-infrastruktur og netværk, m.m. Til de opgaver læner vi os op ad ITIL-processer som incident-, change- og problem management. Vores infrastruktur er baseret på Microsoft Modern Workplace.

Du vil deltage i vagter i supporten, have sager både i first- og second line, indgå i brugeradministration og forskelligartede IT-drifts opgaver.

Dine primære opgaver vil omfatte

  • kommunikation med vores brugere via telefon, serviceportal og chat
  • modtagelse af henvendelser fra brugere og registrering af dem i vores sagssystem
  • generel fejlsøgning og løsning af it-udfordringer
  • deltagelse i brugeradministration
  • modtagelse og prioritering af opgaver og bestillinger på telefoner og Pc’er
  • onsite-support til vores decentrale enheder
  • deltage i IT-opgaver i vores IT-drift fx som hjælp til vores tandpleje, telefoniopsætning, Intune og O365 opgaver.

Vi ser det som en fordel at du har generel IT-viden, kendskab til Microsoft 365 produkter og har en ITIL Foundation certificering.

Vi lægger vægt på, at du
  • kan indgå både i supporten og IT-driften
  • trives med at tale i telefon og er god til at dokumentere under fejlsøgning
  • har forståelse for at yde god service, er kommunikativt stærk og imødekommende i samarbejdet med organisationen og eksterne samarbejdspartnere
  • har lyst til at lære nyt og ikke er bange for at udforske mulige løsninger
  • er proaktiv, nysgerrig, opsøgende og stiller dig selv til rådighed for fællesskabet.

Vi tilbyder - et udfordrende og alsidigt job
  • spændende opgaver, hvor du kan bringe dine kompetencer i spil
  • gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • en stor samarbejdsflade i kommunen som helhed
  • mulighed for at præge dit job og udviklingen af dit fagområde.

Det praktiske
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, så lad os tage en snak.

Faglig koordinator Katrine Eriksen vil med glæde tage en snak med dig på 72 49 70 05 eller IT-konsulent Alex Schrøder på 72 49 69 87 og kommer du ikke igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt.

Stillingen er 37 timer pr. uge inkl. frokostpause. Herudover har vi også flekstid.

Løn forhandles med afsæt i gældende overenskomst og dine kompetencer.

Der vil kunne forekomme arbejde udenfor normal arbejdstid fx i forbindelse med særlige indsatser, systemopdateringer, valgdeltagelse mv.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 12. november 2024 kl. 12.00.

Samtaler afholdes den 18. november 2024 mellem kl. 8-12 på Gribskov Rådhus i Helsinge og evt. 2. samtale afholdes den 21. november 2024.

Stillingen er til besættelse den 1. januar 2025, eller hurtigst muligt efter aftale.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Center for Koncernstyring og IT, Rådhusvej, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131909

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet