Køkken- og serviceleder søges til nyt friplejehjem i Helsinge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi får brug for en dygtig og erfaren køkken- og serviceleder til vores nye dejlige friplejehjem Helene Marie i Helsinge. Vi åbner dørene for de første beboere den 1. februar 2024, og vil rigtig gerne have dig ombord fra senest den 1. marts 2024. 

Som køkken- og serviceleder har du ansvar for personaleledelsen af vores køkken- og rengøringspersonale, samt vores pedel. Sammen udgør I en vigtig del af servicen på Helene Marie.

Du bliver en del af ledergruppen, som består af forstander og afdelingslederne i plejen. Ledergruppen sammensættes af ledere med forskellig baggrund, som forstår at supplere og inspirere hinanden. Du skal være rigtig god til at bruge dine tidligere erfaringer, men du skal også være dygtig til at skabe noget nyt sammen med resten af ledergruppen og alle medarbejderne.

Som køkkenchef er du nytænkende, og du elsker mad, som er lavet fra bunden med gode, friske råvarer – lokale og i sæson. Du har også sans for at lave en anretning og servering som glæder alle sanser.

Du står i spidsen for at motivere medarbejderne og igangsætte lokale initiativer, som sikrer at vores beboere får madoplevelser i særklasse. Du og dit team skal have sans for at kæle for detaljerne, og I skal brænde for at give beboerne fantastiske madoplevelser. I skal samtidig være gode til at inddrage ønsker og være omstillingsparate, når beboerne får lyst til noget særligt. Jeres tilgang til madoplevelsen understøtter værdierne og understreger hjemligheden hos os.

Du får det fulde ansvar for:

  • Menu- og serviceplanlægning, varebestilling og varemodtagelse
  • Sikre udvikling af medarbejderne, gennem daglig dialog, uddelegering, gastronomisk udvikling og innovation
  • Sikre overholdelse af sundheds- og miljømæssige standarder
  • Sikre tæt dialog med beboerne om deres ønsker til menu
    Når en ny beboer flytter ind, aflægger køkkenet besøg for at byde velkommen og for at høre mere om ønsker og eventuelle allergier. Du sikrer også, at køkkenet er til stede ved cafémøderne i afdelingerne. I er imødekommende og vil gerne opfylde beboernes ønsker til menu
  • Personaleadministration, ferieplanlægning m.m.

Du vil i det daglige have drifts- og personaleansvar, og det forventes, at du er en aktiv del af hverdagen i køkkenet.

Ledelsesmæssigt arbejder du selvstændigt, men samtidig vægter du samarbejdet og sparringen med den øvrige ledergruppe højt. Din tilgang er, at alle bidrager med noget og du byder gerne ind med alt du kan.

Du ved, at køkken- og serviceteamet har en meget vigtig opgave i huset og I bestræber jer på at beboernes forventninger bliver opfyldt.

Link til funktions- og stillingbeskrivelse køkken- og serviceleder.

Stillingen som køkken- og serviceleder er en fuldtidsstilling, med lønindplacering jf. overenskomsten med relevant fagforbund. Der må forventes helligdags- og weekendarbejde i begrænset omfang i forbindelse med ferier/sygdom/helligdage.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos administrativ koordinator Christina Bülow på tlf. 6166 4809/e-mail: chri@mariehjem.dk eller forstander Camilla Woller-Nielsen på tlf. 3032 3302/e-mail: cwn@mariehjem.dk.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningen sendes til administrativ koordinator Christina Bülow på chri@mariehjem.dk så den er modtaget senest onsdag d. 10. januar 2024, kl. 12.00.

Plejehjemmet Helene Marie er tilknyttet Mariehjemmene i et udviklende fællesskab. Mariehjemmene er en dansk, uafhængig, nonprofitorganisation, som har 65 års erfaring med etablering, udvikling og drift af plejehjem og sociale tilbud. I dag er Mariehjemmene paraplyorganisation for 12 sociale botilbud og 8 plejehjem for ældre. Helene Marie bliver således det 9. plejehjem i Mariehjemmene.  (www.mariehjem.dk)

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fonden Mariehjemmene, Lautrupvang, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953006

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet