BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være lærer på en nybygget, udviklingsorienteret skole? Vil du være en del af en rar og omsorgsfuld kollega-gruppe, hvor vi er optagede af hinandens trivsel?
Så se her!
Vi søger en dansk og/eller matematiklærer til vores mellemtrin. Hvis du også kan undervise i ét eller flere af følgende fag: natur/teknik, engelsk, håndværk/design, tysk, fysik, madkundskab, historie eller fransk vil det også være rigtig fint. Til den ene stilling er knyttet et antal faglige støttetimer til en elev.
Du vil blive en del af et team på mellemtrinnet, og hvis du har en god makker, som du gerne vil have med, kan vi tilbyde, at I kommer i team sammen. Fortæl os, hvad du holder mest af at undervise i, så vi kan sammensætte det bedste skema til dig.
På Nordstjerneskolen vægter vi arbejdet med klassefællesskabet højt, og vi er ambitiøse omkring den enkelte elevs trivsel og læring. Vi søger lærere, der holder af børn og begejstres over at indgå i positive relationer med dem.
Du får søde og dygtige kollegaer, som både byder dig ind i et fagligt fællesskab og også med omkring frokostbordet.
Vores skole ligger tæt på offentlig transport og i skønne naturomgivelser, og vi inddrager gerne området omkring os i skolens dagligdag.
Om dig
din undervisning er præget af en høj faglighed, og du har gode fagdidaktiske kompetencer
- du arbejder med differentiering i undervisningen med målet om at løfte alle børn og unge
- Du møder børn og unge med smil og nysgerrighed
- Du er glad for dine fag, og det smitter af på børnene
- Du reflekterer over din egen praksis og tilgang til eleverne og søger efter at gøre det, der virker
- Du kan lede en klasse og skabe struktur omkring dig samt indtage rollen som leder, vejleder, formidler og undersøger
- Din undervisning er virkelighedsnær, og eleverne oplever at være producenter i de scenarier, du tilrettelægger
- Du er interesseret i et tæt teamsamarbejde og bidrager til et dynamisk og udviklende samarbejde i dit team
Derfor skal du vælge os
Hos os får du en spændende og udfordrende mulighed for rum til udvikling og nytænkning. Du får rare og omsorgsfulde kollegaer og en ledelse, der sætter trivsel højt. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor åbenhed og ansvarlighed er nøgleord. Hos os er dine ideer og holdninger vigtige. Du vil derfor få rig mulighed for at bringe din faglighed i spil i samarbejdet med dine kolleger. Som nyansat får du tilknyttet en mentor, som hjælper dig ind i skolens fællesskab.
Om Nordstjerneskolen
Nordstjerneskolen har ca. 550 elever fra 0.-10. årgang. Vi har fokus på projektorienteret og scenariebaseret undervisning, udviklingen af varierede læringsfællesskaber, bevægelse og idræt. Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ tænkning og ser fællesskabet som et sted, hvor vi beriges af hinandens forskelligheder, og hvor vores værdier: Tillid, respekt, læring og mod, kan mærkes i hverdagen. Vi er en bredt sammensat personalegruppe af både nyuddannede lærere og også lærere, der har været på skolen i mange år, hvilket vi oplever som et rigtig godt fællesskab.
På Nordstjerneskolen har vi et tæt samarbejde med lokalmiljøet omkring skolen. Vi har fokus på globalt samarbejde, er med i Erasmus-projektet og har en japansk venskabsby, hvor vi udveksler erfaringer og inspiration på tværs af kulturer og sprog. Vi har et tæt samarbejde med idrætsforeningerne i Helsinge og omegn og har en sportstalentlinje i udskolingen.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mikael Husted på telefon 72 49 73 23 eller skoleleder Karen Kaas på telefon 72 49 92 59.
Oplysninger findes på Nordstjerneskolens hjemmeside
og vores Facebookside: Nordstjerneskolen Gribskov
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. oktober 2023 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Stillingerne er på 37 timer, men med mulighed for deltid, hvis du ønsker det.
Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest tirsdag den 15. august 2023.
Vi kalder løbende til samtaler.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gribskov Kommune, Boagervej 26, 3200 Helsinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2079&ERId=83549
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876665