Leder til uddannelsesvejledning og skoleudvikling i Gribskov kommune

dato

Vil du lede Ungdommens Uddannelsesvejledning og være med til at sætte retningen for skoleområdet i Gribskov Kommune?

I Gribskov Kommune tror vi på, at alle børn og unge kan lykkes, når de mødes med høje forventninger og den rette støtte. Dette er så vigtigt for os, at det er det vi bygger vores fælles børnesyn på. Er du nysgerrig på at dykke mere ned i vores fælles børnesyn kan du læse mere om det her Fælles Børne- og Ungesyn | Gribskov.dk

Som leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og ledelseskonsulent på skoleområdet får du en central rolle i at bringe det børnesyn i spil – både i arbejdet med dit eget team af vejledere og i samarbejdet med skoler, ledere, chefer og faglige organisationer.

Vores kommende leder
Vi søger en leder, der kombinerer faglig indsigt med stærke samarbejdsevner. Vi ser gerne, at du har:

  • solid erfaring fra skoleområdet – enten gennem skoleledelse eller forvaltning - og gerne fra begge
  • lyst til at tage personaleansvar og udvikle et fagligt team
  • erfaring med at indgå i politiske processer og forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation
  • kendskab til samarbejdet med og forhandlinger med faglige organisationer
  • evne til at skabe følgeskab og understøtte udviklingsprocesser på tværs
  • stærke kommunikative evner og analytisk sans
  • blik for både strategi og drift – og lyst til at stå i spændingsfeltet mellem de to
En relevant videregående uddannelse er en forudsætning, og vi forventer, at du har en lederuddannelse.

Hvad skal du?
Som leder af UU får du ansvaret for et engageret team på 8 medarbejdere, der hver dag arbejder for, at unge kan vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt for os at du sikrer høj faglig kvalitet i vejledningen og at du er med til at udvikle indsatsen i takt med nye behov.
Som ledelseskonsulent med fagligt ansvar for skoleområdet får du en bred rolle, hvor du bl.a.:
  • understøtter og kvalitetssikrer udviklingen af skoleområdet i tæt samarbejde med centerchefen
  • bidrager til at kvalificere organisationen og det politiske beslutningsgrundlag
  • forbereder, deltager i og følger op på skoleledermøder
  • indgår i dialog og forhandlinger med de faglige organisationer
  • koordinerer udviklingsopgaver og processer på tværs af skoleområdet og centerets øvrige områder
  • sikrer sammenhæng i samarbejdet med andre centre, når opgaverne går på tværs
Du bliver dermed både en leder med personaleansvar for UU og en nøgleperson i udviklingen af skoleområdet – altid med udgangspunkt i vores børnesyn og i tæt samspil med centerchef, skoleledere og de øvrige ledere og chefer i centeret.

Sammen skaber vi værdi – og for dig betyder det, at du hos os får:
  • et engageret UU-team, der brænder for at gøre en forskel for unge
  • en nøglerolle med fagligt ansvar for skoleområdet, hvor du får stor indflydelse på udvikling og kvalitet
  • en plads i ledergruppen i Center for Dagtilbud og Skoler, hvor vi arbejder ud fra et fælles ledelsesgrundlag med tillid, samarbejde og mod til at gå foran
  • en stærk tværfaglig kultur, hvor vi sammen finder løsninger for børn og unge
  • en kommune, hvor der arbejdes strategisk med at tænke nyt og skabe lokale løsninger

Det praktiske
Som leder ansættes du uden højeste arbejdstid, og du vil få arbejdssted i Helsinge. Tiltrædelse snarest muligt, dog senest den 1. december 2025 Du refererer til centerchefen for Dagtilbud og Skoler.

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte Direktør for Børn, Unge og Kultur Camilla Ottsen på tlf. 72 49 82 33.

Læs mere om at være leder i Gribskov
Vi gør opmærksom på, at der er en intern ansøger til stillingen.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 23. oktober 2025, kl. 12.

Den første samtalerunde finder sted den 24. oktober 2025.
Anden samtalerunde finder sted den 28. oktober 2025. Mellem de to samtalerunder vil der være en personligheds- og præferencetest.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Dagtilbud og Skole, Rådhusvej, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5b080384-b6bc-4770-9947-296526a3db7e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet