Ledig stilling som musiklærer med fokus på sang og musikoplevelser på Nordstjerneskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dygtig, glad og inspirerende kollega, som sammen med os vil være med til at fylde Nordstjerneskolen med sang og musik.

Er du lærer med musik som linjefag eller med tilsvarende kompetence, så er det netop dig vi søger. Vi søger lige nu to lærere, og hvis du også kan undervise i andre fag, er der mulighed for forskellige fagkombinationer. Det kunne f.eks. være matematik, natur og teknik eller noget helt tredje.

På Nordstjerneskolen træder du ind på en nybygget skole, som ligger centralt i Helsinge tæt ved offentlig transport, skøn natur og kultur- og fritidsanlæg. Vi holder af at styrke fællesskabet på skolen og gør det gennem morgensamlinger, fællessang og aktiviteter på tværs af skolen, hvor musik, sang, bevægelse og leg er vigtige elementer.  Vi arbejder ofte på tværs af klasser og årgange, og vi planlægger projekter sammen, hvor flere fag indgår.Dine opgaver
Du kommer til at undervise nogle af vores indskolings- og mellemtrinsklasser i musik. Der vil også blive mulighed for at undervise i musik som valgfag i udskolingen.

Sammen med skolens andre dygtige musiklærere vil du spille til samlinger og udvikle skolens sang- og musikliv, så det kan mærkes blandt både børn og voksne. Du får rig mulighed for at byde ind med tanker og ideer, og vi er med på lidt af hvert.Dine kvalifikationer

  • Du har gode kompetencer til at undervise i musik
  • Du møder børn med smil og nysgerrighed
  • Du kan lide at lære fra dig og ser musik som et dannelsesfag
  • Du er glad for dit fag, og det smitter af på børnene
  • Du reflekterer over din egen praksis og tilgang til børnene og søger efter at gøre det, der virker
  • Du kan lede en klasse og skabe struktur omkring dig
Derfor skal du vælge os
Hos os får du en spændende og udfordrende mulighed for rum til udvikling og nytænkning. Du får rare og omsorgsfulde kollegaer og en ledelse, der sætter trivsel højt. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor åbenhed og ansvarlighed er nøgleord. Hos os er dine ideer og holdninger vigtige. Du vil derfor få rig mulighed for at bringe din musikfaglighed i spil i samarbejdet med dine kollegaer. Som nyansat får du tilknyttet en mentor, som hjælper dig ind i skolens fællesskab.Om Nordstjerneskolen
Nordstjerneskolen har ca. 550 elever fra 0.-10. årgang. Vi har fokus på projektorienteret og scenariebaseret undervisning, udviklingen af varierede læringsfællesskaber, bevægelse og idræt. Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ tænkning og ser fællesskabet som et sted, hvor vi beriges af hinandens forskelligheder, og hvor vores værdier: Tillid, respekt, læring og mod, kan mærkes i hverdagen. Vi er en bredt sammensat personalegruppe af både nyuddannede lærere og også lærere, der har været på skolen i mange år, hvilket vi oplever som et rigtig godt fællesskab.

På Nordstjerneskolen har vi et tæt samarbejde med lokalmiljøet omkring skolen, og vi deltager i lokale arrangementer bl.a. med musik og sang. Vi har fokus på globalt samarbejde, er med i Erasmus-projektet og har en japansk venskabsby, hvor vi udveksler erfaringer og inspiration på tværs af kulturer og sprog. Vi har et tæt samarbejde med idrætsforeningerne i Helsinge og omegn og har en sportstalentlinje i udskolingen.Det praktiske
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte skoleleder Karen Kaas på telefon 72 49 92 59 eller afdelingsleder Lene Forsberg på telefon 72 49 76 39. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg på skolen. Det er muligt fra uge 32.

Oplysninger findes på hjemmesiden https://nordstjerneskolen.aula.dk/
og vores Facebookside: Nordstjerneskolen Gribskov/Nordstjerneskolen Helsinge

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer, men med mulighed for deltid, hvis du ønsker det. Stillingen ønskes besat 1. oktober 2024 eller snarest muligt.

Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest fredag den 16. august 2024 kl. 12.00.
Samtaler holdes i uge 34.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 16. august 2024


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=14afe190)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gribskov Kommune, Boagervej, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084415

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet