Helsinge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdselsuheld, Hillerød
Klokken 07.40 skete der et færdselsuheld, da part 1, en 56-årig mandlig bilist fra Helsingør, kørte nordøst ad Overdrevsvejen kørte over i modsatte kørebane ca. 200 meter nordøst for T-krydset ved Kongens Vænge. Her påkørte han en 59-årig kvindelig bilist fra Hundested, hvorved vragrester fra sammenstødet fløj over på et køretøj tilhørende en 38-årig kvindelig bilist fra Hillerød.Der skete ved uheldet større materiel skade på den 56-årige mands og den 59-årige kvindes biler. Det skabte i en kort periode kø på stedet, mens der blev ryddet op på vejen.
Uheldet medførte ikke umiddelbart større personskade, men den 59-årige kvindelige bilist blev for en sikkerheds skyld kørt med ambulance til tjek på hospitalet.
Den 56-årige mandlige bilist blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser.
Spirituskørsel, Skævinge
En 44-årig mandlig bilist fra Jyllinge blev klokken 10.00 standset af en patrulje på Borupvej. Her blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel, idet han formentlig havde kørt bil med en promille over det tilladte. Han blev derudover også sigtet for at køre bil, selv om han havde fået frakendt førerretten.Der venter nu svar på en blodprøve, som skal fastslå mandens eventuelle præcise promille.
Blufærdighedskrænkelse, Snekkersten
På vegne af en 15-årig ung kvinde fra Helsingør blev det klokken 11.44 anmeldt, at hun kort forinden havde befundet sig i Øresundstoget mod Købehavn, da en mand omkring Snekkersten Station kom ind i kupeen og satte sig parallelt med hende på den anden side af midtergangen. Her blottede han sine genitalier og begyndte at masturbere. Den unge kvinde forlod hurtigt kupeen og stod af på Kokkedal Station.Manden beskrives som: mand, hvid i huden med mørke skægstubbe, 30-40 år, 185-190 cm, robust af bygning. Iført mørk trøje/jakke, neon-grønne arbejdsbukser, sorte arbejdssko, muligvis kasket. Medbragte rygsæk og avis.
Færdselsuheld, Farum
På Frederiksborgvej skete der klokken 11.49 et færdselsheld, da to biler kørte frontalt sammen i krydset ved Slangerupvej, formentlig fordi den ene part, en 90-årig mandlig bilist fra Værløse, kørte frem for rødt lys.Flere patruljer kørte derfor til stedet, og da en af parterne ved uheldet blev teknisk fastklemt i sin bil, blev brandvæsnet også tilkaldt for at hjælpe personen ud. Der måtte en overgang lukkes for trafikken, mens der blev ryddet op efter uheldet.
Både den 90-årige mandlige billist og den anden part i uheldet, en 40-årig kvinde fra Frederikssund, blev efterfølgende kørt med ambulancer til hospitalet for behandling af deres skader.
Målrettet indsats, Helsingør og Espergærde
I forbindelse med en målrettet indsats mod overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer var en række patruljer onsdag eftermiddag til stede flere steder i Helsingør og Espergærde. Det resulterede blandt andet i, at en 32-årig mandlig bilist fra Helsingør blev standset klokken 13.59 på Borg. P. Christ. Vej, hvor han blev sigtet for narkokørsel, idet han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Ved ransagning af hans bil blev der fundet en mindre mængde hash, og han blev derfor også sigtet for dette.
Klokken 14.00 blev en 42-årig mandlig bilist standset af på Hestens Bakke. Her viste et narkometer, at han formentlig også havde kørt bil under påvirknings af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for dette.
På Nordvej blev en 19-årig mandlig bilist fra Helsingør standset klokken 14.57 og sigtet for narkokørsel, idet han formentlig også havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Ved samme lejlighed blev både den 19-årige fører af bilen samt en 18-årig ung mand fra Helsingør, der var passager i bilen, sigtet for at være i besiddelse af mindre mængder hash.
Endnu en 32-årig mandlig bilist fra Helsingør blev standset af en patrulje på Guldgravervej klokken 16.00. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.
Der venter nu svar på blodprøver fra de fire mandlige bilister, da prøverne skal fastslå de præcise omstændigheder omkring mændenes eventuelle narkopåvirkning.
Under politiets tilstedeværelse i Helsingør og Espergærde-området blev en række personer derudover sigtet for blandt andet manglende medbragt kørekort samt fejl og mangler på køretøjer.
Ved hjælp af vidneforklaringer og lidt efterforskning lykkedes det at udfinde den fremmede bilist, en 51-årig mand fra Helsinge, der blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.