Ny træner for dame senior fundet for kommende sæson

dato

Nyheden er fra Team Helsinge Håndbold

Vi er rigtig glade for at kunne offentliggøre, at Thomas Skødt Nielsen har takket ja til at overtage træneransvaret for Dame Senior’s 1. hold.

Nogen husker måske Thomas, da han tidligere har været ungdomstræner i THH. Thomas har siden været i HUK Øresund, hvor han har trænet flere ungdomshold og været assistent træner på deres 3. div damehold.

Thomas har taget både en talent- og divisionstræneruddannelse, og er ligeledes ansvarlig for uslebne diamanter i HRØ regi.

Vi ønsker Thomas velkommen tilbage til THH, og ser frem til et godt samarbejde.

Kilde: Team Helsinge Håndbold