Nyt liv i THHs Venner

dato

Nyheden er fra Team Helsinge Håndbold

På THH’s Venners generalforsamling d. 25. maj i år, var vi nogle mennesker, som blev enige om, at vi gerne vil forsøge at puste nyt liv i Vennerne, efter denne har ligget i dvale de sidste par år.

 

THH’s Venner er en forening, som har til formål, at støtte amatørafdelingen i Team Helsinge Håndbold økonomisk i forbindelse med ture i ind- og udland, samt støtte THH på andre områder som foreningen finder hensigtsmæssig. Med andre ord vil vi forsøge at skrabe nogle penge sammen til fordel for håndbolden i THH.

 

På vores første bestyrelsesmøde brugte vi tid på at tale om de eksisterende aktiviteter som er i vores regi, og hvilke nye tiltag vi evt. kan sætte i søen. Det skal i forældre nok komme til at høre meget mere om, da det er et stort arbejde at sætte nye tiltag igang. Det kræver også en stor opbakning fra jer forældre, for uden jer kan det næsten ikke lade sig gøre. Men det er vi heller ikke i tvivl om, at i gerne vil, da en evt. indtjening vil komme jeres børn tilgode. 


Vi i Vennerne skal nok melde ud, når det er aktuelt, og vi glæder os til et fremtidigt samarbejde med jer forældre til fordel for håndbolden og alle i THH.

 

Den nye bestyrelse i THH’s  Venner består af følgende personer:

Formand: Søren Hunnerup

Kasser: Morten Birk Jensen

Medlem: Morten Prang

Medlem: Peter Munch Nielsen (sekretær)

Medlem: Hans Peter Dueholm

 

 

Med sportslig hilsen

Søren Hunnerup

Formand for THH’s Venner

Kilde: Team Helsinge Håndbold