Tirsdag eftermiddag kom to mænd op at toppes på Helsinge Station. Den ene part, en 29-årig mand, trak både en kniv og en peberspray frem under konfrontationen med den anden part, en 53-årig mand. Den 29-årige sprøjtede peberspray på skulderen af den 53-årige.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 16.55 og ankom hurtigt til stedet, hvor de anholdt den 29-årige mand. Han blev vurderet som beruset, narkopåvirket og udadreagerende af patruljen og blev derfor bragt til detentionen.
Den 29-årige fremstilles onsdag i retten i Helsingør, hvor han er sigtet for kvalificeret vold.
Kilde: Nordsjællands Politi