Kan du høre, at vi kalder på dig? Ja dig med den faglige stolthed!
Vi mangler en pædagog til vores skønne børnehus, 37 timer pr uge.
Ramløse børnehus er en integreret daginstitution med 3 afdelinger, - vuggestue med ca. 27-28 børn, børnehave med ca. 60 børn samt vores specialafdeling, med børn i alderen 0-6 år.
Vi har til huse i dejlige omgivelser, med hyggeligt landsbymiljø, lige ved den smukke Arresø. Vi deler matrikel med skolen som vi har et meget tæt og givtigt samarbejde med og sammen skaber vi trygge rammer for vores børn.
Vi arbejder ud fra en anerkendende, inkluderende pædagogik, med forstærkede pædagogiske indsatser, hvor der er behov for det. Vi har fokus på børns trivsel, udvikling og læring og arbejder ud fra et neuro-pædagogisk udviklingsperspektiv, inspireret af Tea Thyrre Sørensen. Du kan læse mere om det på vores blog, hvor du kan finde vores Q&A med Tea Thyrre Sørensen: Neuropsykologisk relationel pædagogik et godt stykke nede på bloggen.
Vi forventer at du som uddannet pædagog
- Er en faglig, tydelig og reflekterende pædagog
- Er nysgerrig på mellemformer for børn i 0-6-årsalderen.
- Har erfaring med at udarbejde skriftlige vurderinger og iagttagelser og kan anvende IT på brugerniveau.
- Er indstillet på at arbejde tværfagligt i et team med øvrige faggrupper i samarbejde med forældre.
- Har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt.
- Er fleksibel, stabil, ansvarlig og i besiddelse af livsglæde og godt humør.
Du kan forvente
- En engageret personalegruppe der arbejder som et team omkring børnene.
- En positiv og engageret forældregruppe og bestyrelse.
- Et hus med en dynamisk og faglig stærk personalegruppe.
- Stærke og rummelige fællesskaber.
- Et hus der arbejder med ½ års norm, personalemøder der ligger om aftenen i et fast rul og mulighed for indflydelse på skemaplanlægning.
- Mulighed for sparring og personlig og faglig udvikling.
- Velfungerende samarbejde med PPR.
Det praktiske
Du er velkommen til at kontakte leder Helene Hunnerup på telefon 72 49 71 20 eller daglig leder Helle Ambus på telefon 72 49 71 19, hvis du vil høre mere om vores dejlige hus eller evt. besøge os.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse, samt vi indhenter reference.
Tiltrædelse 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest fredag den 17. april 2026.
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 22. april 2026.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ramløse Børnehus, Frederiksværkvej, 3200 Helsinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/59255632-f460-445e-bf47-1b49183d03cd