Pædagog til vuggestue i Bjørnegården - skab nærvær, leg og udvikling for børn

dato

Vil du være med til at skabe en hverdag fyldt med nærvær, leg og udvikling for de yngste børn, så er Bjørnegården måske den rette arbejdsplads for dig.

Vi ligger i det dejlige Annisse Nord og nyder godt af vores dejlige område med skole, stisystemer, legepladser mm. Vi er en funktionsopdelt integreret institution med 60 børnehavebørn og 25 vuggestuebørn. I vuggestuen er der to aldersblandede grupper med 10-11 børn i hver. Derudover har vi en storebørnsgruppe på ca. 4 børn, som fungerer som en lille overgangsgruppe til børnehaven.

Hos os står BJØRNEGÅRDEN for:

  • Børneperspektivet – vi ser verden med barnets øjne og møder dem med respekt og nysgerrighed.
  • Jeg-styrkende praksis – vi støtter børns selvstændighed og tro på egne evner.
  • Ømhed – vi møder børnene med varme, omsorg og nærvær.
  • Relationer – vi tror på, at stærke relationer er fundamentet for trivsel og udvikling.
  • Nærvær – vi er til stede i nuet og skaber ro og tryghed.
  • Engagement – vi brænder for det pædagogiske arbejde og udvikler os fagligt.
  • Glæde – vi skaber en hverdag med smil, leg og positive oplevelser.
  • Åbenhed – vi er åbne for dialog, samarbejde og nye idéer.
  • Refleksion – vi tænker over vores praksis og udvikler den i fællesskab.
  • Dannelse – vi bidrager til børns sociale og personlige udvikling.
  • Etik – vi handler med respekt og ansvarlighed i alt, hvad vi gør.
  • Nysgerrighed - Vi værner om børns naturlige nysgerrighed og skaber rammer, hvor de trygt kan udforske, stille spørgsmål og lære gennem leg og oplevelser.

Vi søger dig, der
  • Har erfaring med eller interesse for arbejdet med vuggestuebørn.
  • Er nærværende og empatisk i mødet med børn, forældre og kolleger
  • Er fagligt nysgerrig, tager initiativ og har lyst til at bidrage til et udviklende læringsmiljø.
  • Værdsætter samarbejde og kommunikation med både kolleger og forældre.
  • Har hjertet med i det pædagogiske arbejde og ser værdien i de små øjeblikke.
  • Er fleksibel og stabil.

Vi tilbyder
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger.
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, faglighed, trivsel og udvikling.
  • En hverdag med plads til både struktur og spontanitet.
  • Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling.
  • En institution som er særligt optaget af at arbejde ud fra et neuropsykologisk perspektiv med fokus på relationer og fællesskaber.
  • En institution, hvor der arbejdes på tværs af grupper og teams, så vores fagligheder og kompetencer kommer alle børn til gode.
  • Et hus, hvor vi værdsætter humor og et godt grin.

Det praktiske
Kom gerne og besøg os. Kontakt dagtilbudsleder Marianne Brodthagen på telefon 72 49 63 79, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at se vores skønne institution.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelsen.

Tiltrædelse 1. januar, gerne 1. december hvis muligt. Stillingen er på 37 timer.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 10. november 2025. Vi gør opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bjørnegården, Thorsmosevej, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b981e0e7-3a32-480a-aa7a-5a6ad3225fd8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet