BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til vores vuggestue søger vi en pædagog på 30-34 timer
Bjørnegården er en funktionsopdelt integreret institution med 60 børnehavebørn og 25 vuggestuebørn. I vuggestuen er der to aldersblandede grupper med 10-11 børn i hver. Derudover har vi en storebørnsgruppe på ca. 4 børn, som fungerer som en lille overgangsgruppe til børnehaven.
Vi har børneperspektivet i centrum, og da vi er en institution med høj faglighed og ambitioner, er det vigtigt, at du kan bidrage til og sætte dit præg på den faglige videreudvikling af vores institution. Vi prioriterer videreuddannelse højt, og derfor har hele personalegruppen været på kursus med Tea Thyrre Sørensen i ”Tryg tilknytning som forudsætning for en sund udvikling” og ”Tilknytningsbaseret forældresamarbejde”. Vores uddannelsesfokus netop nu er på ”Tilknytningsbaserede mellemformer” med udviklingslegen i centrum. Vi arbejder med Rambølls ”Hjernen og Hjertet” til systematisk og målrettet opfølgning på børnenes trivsel, udvikling og læring.
Vi kan tilbyde
- 25 dejlige sprudlende børn,
- en fantastisk legeplads og dejlige udearealer i nærmiljøet
- en stabil personalegruppe med et godt og udviklende samarbejde med fokus på kerneopgaven
- gode muligheder for kompetenceudvikling
- en hverdag, hvor børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse er i fokus.
Vi lægger vægt på at du
- kan arbejde anerkendende og nærværende med børnene
- har lyst til at være i øjenhøjde med børnene og være aktiv i leg med børnene
- har situationsfornemmelse og overblik
- har visioner, tanker og ideer i forhold til det pædagogiske arbejde
- kan bidrage til og videreudvikle arbejdet med den pædagogiske læreplan
- kan indgå i et tæt forældresamarbejde
Bjørnegårdens værdier
- Forskellighed: En inspirerende ressource, der giver børnene mulighed for at udvikle sig i mange sociale fællesskaber.
- Nærvær: En grundlæggende interesse for børnenes familier og et udgangspunkt der tages i både det enkelte barn og fællesskabets behov.
- Udvikling: Et dynamisk læringsmiljø for både børn og personale. Vi arbejder både med barnets og børnegruppens udviklings- og læringspotentiale.
Yderligere oplysninger
Leder Marianne Brodthagen kan kontaktes på telefon 72 49 85 20.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30-34 timer og skal besættes pr. 1. oktober 2024.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 17. juni 2024.
Samtaler afholdes løbende.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Bjørnegården, Thorsmosevej, 3200 Helsinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061479