Projektleder for tværgående samarbejde og udvikling i plejecentre i Gribskov Kommune

dato

Kan du facilitere workshops hvor medarbejderne aktivt deltager? Er du en stærk projektleder, der trives i et tæt og engageret samarbejde på tværs af to plejecentre?

Så er denne stilling noget for dig.

Din nye hverdag hos os
Hos os får du stor fleksibilitet i dit arbejdsliv. Vi lægger vægt på work-life balancen, og er bevidste om, at der indimellem kan være pres på opgaverne. Der er opgaver, som kræver, at du fordyber dig og opgaver som skal løses her og nu. Andre opgaver kræver, at du er undersøgende og nysgerrig på at forstå et problem og finde en god løsning i tæt samarbejde med andre.

Vi tror på, at det faglige engagement hos ledere og medarbejdere påvirkes positivt, når medarbejdere og ledere har stort handlerum. Du bliver vist tillid og får en lyttende ledelse, som er optaget af at understøtte dialog og samarbejde i centeret.

Hvad kommer du med?
Som person skal du kunne samarbejde på tværs af faggrupper og enheder og på tværs af kommunen. Du skal have blik for forskellige faglige og organisatoriske perspektiver og gerne stille nysgerrige spørgsmål til vante arbejdsgange og processer.

Vi lægger vægt på, at

  • Du har erfaring med projektledelse og er god til at følge op og sparre med de ansvarlige ledere
  • Du har erfaring med at facilitere forskellige processer
  • Du har lyst og evner til at samarbejde med mange forskellige faggrupper

Udover dette forestiller vi os, at du har en akademisk uddannelse eller overbygning.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder
Det er væsentligt for os, at du er nysgerrig på og motiveres af at understøtte driften, også nogle gange helt tæt på driften.

Vi er godt på vej med at ”frisætte” to kommunale plejecentre under overskriften ”Friere rammer”. ”Friere rammer” er den strategiske retning for de kommunale plejecentre. Ældreloven er derimod en ny retning for kommunens hjemmepleje. Sporerne vi arbejder med her, omfatter både styring, organisering og kultur. I forbindelse med Ældreloven er der nedsat en række arbejdsgrupper og forventningen er, at du også skal bidrage til dette arbejde, afhængig af dine kompetencer.

Derudover vil dine opgaver som projektleder for ”Friere rammer”, der løber til og med 2026, primært være
  • Sikre styring af overordnede projektledelse.
    • Du skal derfor være vant til at arbejde med tidsplaner og justere disse løbende.
  • Facilitere workshops og møder.
    • Du er vant til at arbejde med drejebøger, afklarer roller på møder med leder og andre nøglepersoner.
    • Du er vant til at bruge forskellige metoder der inddrager deltagerne.
  • Tilrettelægge aktiviteter som opfølgning på workshops og møder.
  • Sparre og holde statusmøder med ledere.
    • Du trives med et tæt samarbejde med ledere.
  • Sikre fremdrift i aktiviteterne i de forskellige spor.
    • Du er vant til at arbejde med tidsplaner for projekter.
  • Sikre at ”friere rammer” lever videre i driften når ”projektet” slutter i 2026.

Du vil også skulle være en del af det tværsektorielle ledelsesnetværk på palliationsområdet. Dette løftes i samarbejde med en konsulent fra hospitalet.

Endelig skal du være tovholder for et tværsektorielt ledelsesnetværk omkring palliation mellem 8 kommuner og Nordsjællands Hospital.

Du bliver en del af et hold
Du bliver en del af Team Kvalitet, Udvikling og Kontraktstyring og får 11 kolleger som alle er meget engagerede og har en stærk faglig profil. Alle har et bredt samarbejde ud i hele organisationen og understøtter centeret med faglige udviklingsprojekter, kvalitetsopfølgning, administrative funktioner, politisk og juridisk betjening og kontraktstyring. Du kan derfor altid finde en kompetent kollega at sparre med. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og et godt arbejdsmiljø.

Vi har en stærk faglig kultur, hvor forbedringsmodellen er et vigtigt redskab til udvikling og kvalitetssikring. Du bliver en del af et team, hvor vi løbende evaluerer og justerer vores metoder for at skabe de bedste løsninger. Der vil blandt andet derfor i 2025 være et læringsforløb, der skal gøres os klogere på dilemmaer og perspektiver for den interne konsulent.

Om Center for Sundhed og Omsorg
Team Kvalitet, Udvikling og Kontraktstyring (KUK) er en del af Center for Sundhed og Omsorg. Center for Sundhed og Omsorg varetager udvikling og drift af kommunale og private plejecentre, rehabiliteringstilbud efter udskrivelse, hjemme- og sygepleje, genoptræning, demenstilbud, myndighedsopgaver samt kommunens sundhedspolitik.

Det praktiske
Lyder stillingen som noget for dig og er du nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Jeanette Nygård Madsen på mobil 72 49 74 37. Kommer du ikke igennem, så send en sms og du vil blive ringet op, når det er muligt. Du kan også vælge at sende en mail til jnmad@gribskov.dk.

Din arbejdsadresse vil være på Østergade 62, 3200 Helsinge, hvor lokalbanen fra Hillerød stopper tæt på. Der kan være behov for, at du møder ind på andre lokationer i kommunen eller hos samarbejdspartnere.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftaler.

Tiltrædelse forventes 1. maj 2025.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er tirsdag den 18. marts 2025.
1. samtale afholdes tirsdag den 25. marts 2025. 2. samtale afholdes torsdag den 27. marts 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Sundhed og Omsorg, Østergade, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/264f1a23-79b3-4a60-af56-480fce8ec706

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet