Vil du være med til at sikre fremtidens kystlinje?
Gribskov Kommune søger en engageret, udadvendt og alsidig projektsekretær til det ambitiøse og tværkommunale kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid, som er et samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner.
Et job med mening og muligheder
Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et projekt, der gør en reel forskel for både natur og mennesker. Du får ansvar, indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi organiserer og driver et af Danmarks største kystsikringsprojekter.
Dine opgaver – alsidige og vigtige
Som projektsekretær bliver du en nøgleperson i sekretariatet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både interne og eksterne aktører og får ansvar for at
- Planlægge og koordinere møder – herunder udarbejdelse af dagsordener og referater
- Designe og vedligeholde kommunikativt materiale og projekthjemmeside
- Håndtere korrespondance, borgerhenvendelser og aktindsigter
- Journalisere og sikre overblik over opgaver og deadlines
- Udforme præsentationer og korrekturlæse materialer
- Yde praktisk støtte til møder, herunder borger- og temamøder
- Løse ad hoc-opgaver
Hvem er du?
Du er struktureret, serviceminded og trives med at have mange bolde i luften. Du har erfaring med administration og formidling inden for det tekniske område – eller måske en naturfaglig eller teknisk baggrund. Derudover
- Er du stærk i skriftligt dansk og det vil være en fordel, hvis du har gode engelsk kundskaber
- Er du vant til at arbejde med Microsoft 365 – inkl. Sharepoint
- Har du kørekort til bil og er fleksibel og mobil i forhold til mødesteder
- Har du flair for digital kommunikation, gode IT-kundskaber (f.eks. brug af Canva og/eller InDesign) og erfaring med drift af hjemmesider
- Er du god til at samarbejde og tage ansvar med selvstændighed og overblik – også når tingene går stærkt
Om os
Du bliver en del af det tværgående projektsekretariat på tre personer, udover dig, som er forankret i Center for Teknik og Borgerservice på Rådhuset i Helsinge, men som også kan holde møder andre steder.
Nordkystens Fremtid er et banebrydende projekt, hvor vi med en naturbaseret løsning beskytter Sjællands nordkyst mod klimaforandringer og erosion.
Projektsekretariatet beskæftiger sig med planlægning, udvikling og drift at projektet på tværs af organisationerne i de tre kommuner og i samarbejde med eksterne rådgivere, myndigheder og interessenter. Aktuelt er vi bl.a. i gang med planlægning af detailprojektering og udbud, samt udarbejdelse af en EU-ansøgning.
Læs mere på projektets hjemmeside: www.nordkystensfremtid.dk
Praktisk information
Stillingen er en deltidsstilling på 25 timer ugentligt, heraf en hel dag sammen med sekretariatet og resten jævnt fordelt ud over ugen primært inden for almindelig arbejdstid, i en blanding af fysisk tilstedeværelse, virtuelle møder og hjemmearbejde. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår aftales med afsæt i gældende overenskomst og aftaler.
Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Caroline Bald på telefon 72 49 68 55 (indtil den 11. juli 2025) eller centerchef Dorethe Ungstrup på telefon 72 49 68 32 (fra den 4. august 2025).
Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning og CV senest 15. august 2025.
1. samtale afholdes den 22. august 2025 og 2. samtale afholde den 26. august 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Teknik og Borgerservice, Rådhusvej, 3200 Helsinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/844a3beb-0563-4f8e-9e40-6a009ed95407