Psykolog til dybdegående undersøgelser og behandling i PPR Gribskov

dato

i PPR Gribskov

Her er muligheden for at kombinere større undersøgelsesopgaver med lettere behandlingsarbejde.

Vi søger en psykolog til det vigtige arbejde med at udarbejde forældrekompetenceundersøgelser, psykologiske børneundersøgelser og tilknytningsundersøgelser. Undersøgelsesarbejdet giver rige muligheder for at gå i dybden med familiedynamikker i svære børnesager og indeholder mange psykologfaglige udfordringer. Det forudsætter anvendelse af en række specialiserede undersøgelsesmetoder, som du kan forvente at blive indført i, så fremt du ikke allerede behersker dem. Du vil få en fast samarbejdspartner, som du udarbejder undersøgelserne sammen med. Arbejdet giver dermed også mulighed for et tæt parløb med en anden psykolog, hvor I sammen planlægger og udarbejder undersøgelserne. Der må påregnes noget arbejde i ydertimer fx i forbindelse med tilrettelæggelsen af samspilsobservationer, men det ligger bestemt indenfor et overskueligt omfang.

Ved siden af arbejdet med undersøgelsesopgaverne vil du skulle varetage lettere behandling i form af STIME indsatser til diverse målgrupper. Behandlingen tager i vidt omfang udgangspunkt i manualbaseret kognitiv adfærdsterapi, og du kan forvente efteruddannelse i at varetage forløbene, hvis du ikke allerede har den. Opgaverne giver god mulighed for at bidrage til børn og unges mentale trivsel og udvikle psykoterapeutiske kompetencer.Om dig

  • Du er uddannet psykolog med autorisation.
  • Du har lyst til at udvikle dig indenfor såvel undersøgelse- og behandlingsarbejde.
  • Du kan indgå i et tæt samarbejde med en anden psykolog.
  • Du er stærk i din relationelle kontakt, men også i dine skriftlige formidlingsevner.
  • Du har erfaring med eller mod på at tilegne dig relevante metodikker.
Hvorfor skal du vælge os
  • Stillingen tilbyder rigtig gode muligheder for at fordybe dig i både undersøgelse og behandling.
  • Du vil få efteruddannelse i form af relevante kurser og løbende specialistsupervision.
  • Du vil få mulighed for at indgå i et tæt samarbejde med en anden psykolog.
  • Du vil samtidig indgå i et stimulerende fagligt miljø i PPR regi, hvor du har mange andre psykologer, PPR-konsulenter, logopæder, ergoterapeuter og fysioterapeuter som kollegaer.
  • Vi er en familievenlig arbejdsplads, der lægger vægt på selvledelse. Du vil således få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen arbejdstid, og der vil være gode muligheder for at arbejde hjemme med skrivearbejdet.
Det praktiske
Kontakt meget gerne konstitueret leder af PPR Malene Elise Pedersen på telefon 72 49 62 11, ved spørgsmål, eller FKU-teamet psykolog Maria Antvorskov på telefon 72 49 69 83.

Ansættelsesdato den 1. marts 2025, eller hurtigst muligt.

37 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

I forbindelse med ansættelse vil vi indhente børne- og straffeattest.Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist den 17. januar 2025.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 23 januar 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 17. januar 2025


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1e22a7c5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gribskov Kommune, Østergade, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cfaae89c-188d-4d22-9cff-97ddc4340c99

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet