Social- og sundhedsassistent i dagvagt hos PlejeGribskov i Helsingegården

dato

Vil du være en del af et fagligt stærkt og omsorgsfuldt team, hvor livskvalitet, tryghed og værdighed er i centrum?

PlejeGribskov søger uddannede social- og sundhedsassistenter til dagvagt på Plejecenter Helsingegården i Helsinge.

Om os
Helsingegården er en del af PlejeGribskov, som består af plejecentrene Helsingegården og Trongården samt Gribskov Rehabilitering.
Vi arbejder i mindre, faste teams, hvor faglighed, samarbejde og fleksibilitet går hånd i hånd. Vores hverdag tager udgangspunkt i borgernes behov, ønsker og livshistorie – og vi har fokus på at bringe borgernes ressourcer i spil gennem en aktiverende tilgang.

Vi er i gang med et spændende udviklingsprojekt, "Friere Rammer", som handler om medindflydelse og fleksibilitet i planlægningen. Som medarbejder får du indflydelse på din egen vagtplan og fritid gennem vores nye ønskeplaner.

Vi tilbyder
Som social- og sundhedsassistent får du ansvar for de sygeplejefaglige opgaver og bidrager til at sikre kvaliteten i plejen.

Derudover får du

  • En arbejdsplads med højt fagligt niveau og gode kolleger, der støtter hinanden
  • Mulighed for faglig udvikling, sparring og efteruddannelse
  • En ledelse, der lytter og inddrager medarbejderne
  • Et arbejdsmiljø præget af humor, tillid og samarbejde
  • Indflydelse på dine arbejdsopgaver og mulighed for at præge udviklingen

Vi søger dig, der
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har blik for både faglig kvalitet og menneskelig omsorg
  • Trives i et samarbejdsorienteret og foranderligt miljø
  • Kan arbejde selvstændigt – men aldrig alene
  • Har lyst til at gøre en forskel for ældre mennesker og deres pårørende

Det praktiske
Arbejdet er i dagvagt med weekendvagt hver anden eller tredje weekend. Mulighed for blandede vagter (dag/aften), hvis du ønsker det.
Stillingen er på 37 timer. Tiltrædelse er hurtigst muligt. Løn efter gældende overenskomst.

Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Er du nysgerrig og gerne vil vide mere er du velkommen til at kontakte:
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende dit CV.

Send kun dit CV, som skal indeholde en kort profiltekst på 5-10 linjer, hvor du fortæller om din motivation for at søge netop denne stilling i Gribskov Kommune, og hvad du kan bidrage med. Derudover skal dit CV indeholde dine kontaktoplysninger, relevant erhvervserfaring, uddannelsesbaggrund samt eventuelle certificeringer og kompetencer, der er relevante for stillingen.

Dit billede, dit køn, din alder og andre personlige oplysninger er ikke vigtige for os, så det behøver du ikke inkludere i dit CV.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan oplyse mindst én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

PlejeGribskov - Helsingegården, Parkvænget, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/20e289df-ca0b-40d2-a214-9016cddf3cb1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet