Studiejob som administrativ studentermedarbejder i sekretariatet for børn og unge i Gribskov kommune

dato

Er du struktureret, nysgerrig og har lyst til et studiejob med offentlig administration i en meningsfuld kontekst?
I Sekretariatet for Børn og Unge søger vi en engageret og ansvarsbevidst studentermedarbejder med interesse for offentlig administration. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen om opgaver, der har stor betydning for børn, unge og deres familier.

Dine opgaver
Som administrativ studentermedarbejder vil du få en vigtig rolle i den daglige drift og understøttelse af vores arbejde. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Håndtering og fordeling af borgerhenvendelser
  • Oprettelse og registrering af sager i vores fagsystemer
  • Planlægning og koordinering af møder
  • Udarbejdelse af udkast til breve og notater
  • Bidrag til formidling af information på vores intranet
  • Støtte til behandlingen af aktindsigtsanmodninger i børnesager
Du vil få erfaring med kommunal adminsitration og sagsbehandling i praksis, og hvordan vi arbejder med både borgerrettede og interne opgaver.

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • Er i gang med en administrativ uddannelse
  • Er struktureret, grundig og god til at formulere dig skriftligt
  • Har lyst til at lære nyt og kaste dig ud i opgaver, du måske ikke har prøvet før
  • Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og samarbejdspartnere
  • Har interesse for offentlig forvaltning og de rammer, der gælder for kommunalt arbejde
Det er en fordel, hvis du har kendskab til forvaltningsloven og kommunale arbejdsgange – men det vigtigste er din motivation og lyst til at lære.

Om os
Du bliver en del af Sekretariatet for Børn og Unge sammen med 18 kolleger med bred faglighed. Vi arbejder med udvikling, jura, faglige specialer og administration – vi understøtter både Center for Sociale Indsatser og Center for Dagtilbud og Skole.
Vi lægger vægt på samarbejde, videndeling og en god hverdag. Vi har et åbent kontorlandskab med udsigt til mark og skov, og vi prioriterer både faglighed og trivsel højt.

Vi tilbyder
  • Et studiejob med mening og faglig udvikling
  • Et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger
  • Indblik i den kommunale forvaltning og det politiske niveau
  • Fleksible arbejdstider med hensyn til dit studie
  • Mulighed for både fremmøde og hjemmearbejde

Det praktiske
Stillingen er på 10-15 timer om ugen efter aftale, med tiltrædelse snarest muligt. Løn efter gældende overenskomst.
Vi indhenter børneattest og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 9. juni 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtale den 12. maj
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Line Dueholm på telefon 72 49 66 32. Kommer du ikke igennem, så send en sms – så ringer vi dig op.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov kommune, at du kan oplyse minimun én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Dagtilbud og Skole, Rådhusvej, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/19fdf357-64c0-4f86-8ba3-d8102e8443ee

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet