Varebil udsat for tyveri, Gribskov
Kl. 08.40 blev der anmeldt et tyveri fra en varebil på Maglebjergvej i Helsinge. Tyveriet fandt sted mellem fredag d. 3.11 kl. 12.00 og mandag d. 6.11 kl. 08.00. Gerningsmanden kom ind i varebilen via en skydedør i siden, som var blevet brudt op med et ukendt værktøj. Det er endnu ikke opgjort, hvad tyveriet har kostet.
Tricktyveri på tankstation, Gribskov
Kl. 14.07 blev der anmeldt et tricktyveri på en tankstation på Industrivej i Helsinge. Tyveriet skete lørdag d. 4.11 mellem kl. 19.30 og kl. 20.00. Seks personer havde distraheret ekspedienten, mens de gik ud på lageret og åbnede cigaretskabet. De tømte næsten skabet for cigaretter, hvilket resulterede i et stort tab.
Borger forhindrer spirituskørsel, Gribskov
Kl. 03.51 anmeldte en 43-årig mand fra Herlev, at en kvinde var kommet ind på en tankstation på Rundinsvej i Helsinge og havde købt to 6-packs. Manden forhindrede kvinden i at køre videre og blev hos hende, indtil beredskabspatruljen ankom. Patruljen tog den 63-årige kvinde fra Helsinge med til det nærmeste hospital for at tage en blodprøve. Kvinden blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel.