Engageret koordinerende sagsbehandler søges til Team Uddannelse og Social Indsats i Helsinge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Team Uddannelse og Social, arbejder med at koordinere den unges vej på tværs af lovgivninger og fagområder og lige nu søger vi pr. 1. december 2024 en sagsbehandler på 37 timer og pr. 1. januar 2025 en sagsbehandler på 20 timer til vores team.
Meningsfuldt arbejde
Som koordinerende sagsbehandler kommer du til at arbejde med flere forskellige vinkler omkring uddannelses- og beskæftigelsesfremmende aktiviteter i henhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) til unge i udsatte positioner, som har særlige behov, og som ikke har fået fodfæste i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Derudover vil det være muligt at indgå i et lille team omkring kriminalitetstruede unge, som har brug for støtte til at finde en anden vej.

Der vil være opgaver der har et udførende fokus. Det betyder, at vi arbejder på tværs af fagområder om indsatser, som kan støtte den unge i at opnå de mål, der ved fælles hjælp sættes i den unges uddannelsesplan.

Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af 5 myndighedssagsbehandler, 3 forløbsmedarbejdere på vores ungeforløb "Next Step", 3 støtte- og kontaktpersoner og 1 fagkoordinator og 1 leder. Alle i teamet arbejder tæt sammen omkring de unge med både LAB og SEL, på både myndighed og udfører niveau.Det er vigtigt for os, at du

  • Har et grundigt kendskab til beskæftigelsesindsatsen. Der vil blive lagt vægt på, at du har erfaring med sagsbehandling indenfor målgrupper med komplekse udfordringer
  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har erfaring fra andre fagområder, som du med fordel kan tænke ind i den unges vej mod uddannelse/beskæftigelse
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret og anvende faglige metoder og tilgange, eller er indstillet på at lære det
  • Har erfaring inden for kriminalitetstruede unge
  • Er stærk i og kan lide at have forskellige typer opgaver
  • Erfaring med at forelægge sager for rehabiliteringsteamet
  • Er humørfyldt og ønsker at bidrage til det gode samarbejde i afdelingen
  • Vores hverdage kan være omskiftelige og der opstår uforudsigelige opgaver, og det er vigtigt at du kan trives i det når hverdagen er planlagt.
Hvad skal du arbejde med
  • Du skal arbejde med unge i alderen 18-29 år på uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse.
  • Du skal iværksætte uddannelses- og beskæftigelsesrettede aktiviteter, f.eks. praktikker, vores ungeforløb Next Step og mentorstøtte
  • Du skal lave indstillinger til rehabiliteringsteamet om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
  • Du kommer også til at afholde visitationssamtaler for nye uddannelseshjælpsansøgere
  • Det er vigtigt at du har en tæt håndholdt opfølgning på den unges plan, så der sikres progression og flow i den unges forløb
  • Du skal indgå i et teamsamarbejder omkring kriminalitetstruede unge
  • Du skal bidrage til den unges uddannelsesplan sammen med andre fagligheder, herunder ungeguidefunktion i henhold til Lov om kommunal indsats til unge under 25 år
  • Du skal koordinere det tværfaglige samarbejde på tværs af lovgivninger og fagligheder, f.eks. kontaktpersoner, uddannelsesvejledere, virksomhedskonsulenter, mentorer, anden aktør og efterværnsrådgivere
  • Du vil have tværfagligt samarbejde med forskellige fagprofessionelle, herunder et særligt tæt samarbejde med Job og Virksomhedsservice
  • Du skal også deltage i div. aktiviteter på Next Step, sammen med forløbsmedarbejdere
Der venter dig en hverdag, hvor
  • Du vil opleve en arbejdsplads med en flad struktur, hvor der i høj grad er mulighed for medindflydelse i det daglige arbejde
  • Der er et udfordrende, spændende og resultatorienteret arbejdsområde med alsidige opgaver
  • Du får en tværfaglig og monofaglig sparringsgruppe med kompetente kollegaer med fokus på bl.a. kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen
  • Du får løbende gruppesupervision med ekstern supervisor
  • Du vil opleve en tillidsbaseret arbejdsplads med store ambitioner for gode faglige løsninger, herunder mulighed for at præge måden, som vi arbejder på
  • Der er et stærkt socialt fællesskab med godt humør og plads til den enkelte
Det her er os
Vi lægger vægt på en hverdag præget af kollegial opmærksomhed, godt humør og engagement så derfor sørger vi for at der også er tid til hinanden, blandt andet spiser vi kage sammen hver torsdag. Du får gode muligheder for selv at planlægge din arbejdsdag, og kan du lide at arbejde tværfagligt, er Team Uddannelse og Social Indsats et godt valg.

Vi arbejder i en teamstruktur med en høj grad af teamansvar. Vi er en arbejdsplads med udviklingsmuligheder, bl.a. har vi løbende blik på behov for faglig og personlig udvikling i relation til vores opgaveportefølje.

Vi har fokus på onboarding og den gode opstart, ved at lave et grundigt introduktionsprogram og lave makker ordning den første tid. Der er fleksibel arbejdstid, kantine, frugtordning, personalfordele og personaleforening.
Center for Beskæftigelse og Social er beliggende centralt i Helsinge tæt ved stationen, handelsbyen og en smuk natur.Det praktiske
Er du nysgerrig på at vide mere om jobbet eller om os, så er du velkommen til at kontakte teamleder Rikke Porting Høffding på telefon 72 49 88 30 (har ferie 5.9-29.9) eller fagkoordinator Kemal Secilmis på telefon 72 49 76 91 (har ferie 23.9 - 29.9).

Forventet tiltrædelse er henholdsvis 1. december 2024 (37 timer) og 01. januar 2025 (20 timer).

Stillingen er på henholdsvis 37 og 20 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår aftales med afsæt i gældende DS eller HK-overenskomst og aftaler.

OBS! Skriv gerne tydeligt, hvilken stilling du er ansøger til.

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattestAnsøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist er senest den 10. oktober 2024 kl. 12: 00.

Vi forventer at der afholdes samtaler afholdes i uge 43.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 10. oktober 2024


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ff619151)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gribskov Kommune, Østergade, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109582

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet